Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1913-07-14

Afsender

Frederik Poulsen

Dokumentindhold

Frederik Poulsen spørger om lov til at ændre sine ferieplaner. Han har fået lavet sproglig revision af sin artikel til Monument Piot om kat. nr. 422 og spørger om Glyptoteket vil betale de 12 kr., det kostede.

Transskription

Hr Inspektør Th Oppermann
Ny Carlsberg Glyptothek
Vester Boulevard
København B

D. 14 Juli 1913

Kære Hr Inspektør Oppermann!

Jeg vilde af forskellige Grunde, baade for at fuldende en Artikel og for at gense et kært Landopholdssted, gerne have Lov at dele min Sommerferie, saaledes at jeg vender tilbage til Glypt Mandagen d. 28de Juli i Stedet for Mand. d. 4de August, mod til Gengæld at faa ugen fri mellem Søndagen d. 10de og 17de August. Vil De spørge Hr J. om der er noget i Vejen for den Ordning?
Jeg har, da min Artikel om Glyp. Nr. 422 blev optaget i det fine Tidsskrift Monuments Piot, maattet lade den sprogligt revidere af Hr cand. mag. Hans Blicher, Vesterbrogade 19, Kbhvn. Vil Glyp. betale det med en Postansvisning til Vedk. paa 12 Kroner? Ellers maa jeg selv gøre det. I bekræftende Fald Svar overflødigt.

Venlig Hilsen
Deres ærbødige
Frederik Poulsen

Fakta

PDF
Brevkort
Fakse Ladeplads
København

Glyptotekets arkiv