Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1884-10-23

Afsender

Julius Løytved

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Løytved skriver fra Paris, at han har besøgt venner og set de nye sager i Louvre.

Transskription

Paris, 23. Oct. 1884

Kjære Herr Jacobsen

Efter at have sørget for mine 3 Sønner i Gütersloh, og et kort Besøg i Stuttgart, fandt jeg, at jeg endnu havde nogle Dage tilovers, føren jeg kan benytte Skibet imorgen 8 Dage, for over Egypten at vende tilbage til Syrien igjen.-
Denne Tid har jeg benytted til at opsøge mine Venner her i Paris, og for at see lidt af de nyere Sager i Louvre. - Paris er og bliver dog en af de skjønneste og interessanteste Byer.
Jeg tillader mig at sende Dem en af Clermont Ganneau udgivet Rapport, som vist nok vil interessere Dem, da den indeholder flere af mine Sager og de Statuer, som den Danske Antik Samling og De kjøbte for 2 Aar siden. - Paa Siden 107, - 56, er Indskriften paa den Palmyrinske Buste, De modtog sidst fra Syrien, Clermont Ganneau vil ogsaa oversætte de andre Palmyriniske Indskrifter etc. og

sende Dem dem Direct. Skulde De med Tiden publicere de sidste Phönesiske Sager, vilde M. Ganneau være taknemlig at faa et Photographi af Venus Statuen med Priap. etc.- M. Ganneau's Adresse er: Clermont Ganneau etc. etc. Avenue Marceau 44, Paris).
Forgjæves opsøgte jeg M. de Clercq, som har Roret med de Phöenesiske Indskrift, tilhørende den skjønne Statuette, De skjænkede Museet, og som M. Clermont Ganneau ved forskjellige Leiligheder har beskrevet, og som De vil finde afbildet i Bogen, pl:III, B. - M. de Clercq var ikke hjemme, men M. Clermont Ganneau har lovet at besørge, at det Danske Antiksamling faar en Model af Roret, og M. de Clercq da vil faa en Afstøbning af Statuen.
Jeg haaber De haver haft Leilighed at see Commandanten af "Fylla" for at jeg kan sende Dem de lovede Sager dermed.
I Stuttgart modtog jeg indeliggende Brev, som jeg tillader mig at sende Dem, De vil deri see, at det handler sig om Salget af en Model af Kristus Fødselskirke i Bethlehem; jeg har seet Modellet, som er særdeles interessant og skjøndt udført. Det er den første Model, der er udført af denne gamle Kirke, og jeg antager, at ingen vil paatage sig et saa utaknemligt Arbeide igjen; hvad Prisen angaar, er kun Udgifterne

og Arbeidslønnen, maadeligt betalte. - Der er ingen Orientalsk Svindel dermed forbundet, men det hele bærer Præget af et alvorligt og møisomt udført Arbeide.
Det vilde være noget for vor Ethnographisk Museum, men jeg waaver ikke at skrive til det derom, da De sandsynlig ikke kan kjøbe det, dog dersom De ikke skulde ønske det, var det maaske dog godt at sende Brevet til Etatsraad Morsaae, det er vilde dog maaske interessere ham.-
Skulde De ønske det, beder jeg at sende mig en Telegram, til Løytved, Hotel Royal, Stuttgart, kun med Ordet "Ja" - men det maatte være saa hurtig som muligt, da jeg forlader Stuttgart næste Onsdag. - De kann ogsaa skrive direct til Herr Sandel, poste restante, Stuttgart.
Med mange Hilsninger til Dem og Deres Hustru og Tak for al Venl ighed
Deres Ærbødig hengivne
Julius Løytved.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Paris
København

Glyptotekets arkiv. Korrespondance vedr. antik kunst, Julius Løytved 1883-1895