Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1886-05-30

Afsender

Julius Løytved

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Løytved er rejst videre når CJ kommer til Paris, men han glæder sig til træffe CJ i Danmark. Han håber, at CJ kan træffe Clermont Ganneau, der skal publicere CJs palmyrenske indskrifter.

Transskription

Hotel Venat & Bristol.
Aix les Bains, Mai 30 86.

Min Kjære Herr Jacobsen

Til Svar paa et Brev, adressered til Dem fra Port Said, modtog jeg i Morges et Brev fra Herr Hesberg, hvori han meddeler mig, at De til Slutningen af denne Maaned vil være i Paris.
Hvormeget det end skulde have været mig en Glæde, at se Dem i Paris, befrygter jeg dog, De vil være reist, naar jeg kommer, men jeg haaber at se Dem i Danmark.
De vil af medfølgende Brev fra M. Clermont Ganneau se, at han vil publicere Deres Palmyrinske Samling; derfor tillod jeg mig saavel at Telegraphere til Dem, som til Monsieur Clermont Ganneau, for at det maaske vil være mugligt at see hinanden, førend De reiser; De vil i ham ikke allene finde Videnskabsmanden, men ogsaa en særdeles ælskværdig Herre.
Med mange venlige Hilsner til Dem og Fru Jacobsen
Deres Ærbødige og hengivne
Julius Løytved.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Aix les Bains
København

Glyptotekets arkiv. Korrespondance vedr. antik kunst, Julius Løytved 1883-1895