Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1888-08-08

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Julius Løytved

Dokumentindhold

Carl Jacobsen er skuffet over den mumie, han har modtaget fra Løytved. Den er ikke god nok til Glyptoteket og må overlades til et provinsmuseum.

Transskription

8. - 8. - 88.
Kjære Hr. Consul Løytved.
Det er ikke mere end nogle faa Dage siden, at Mumien ankom.
Den er dog saa simpel i sin Udstyrelse, at den ikke blot ikke paa nogen Maade kan stilles ved Siden af de to Mumier, jeg allerede har, men det er tvivlsomt, om den bør opstilles i Glyptotheket.
Jeg antager, at jeg snarere

maa overlade den til et Provindsmusæum.
Nu, da Glyptotheket har opnaaet en tilstrækkelig Størrelse, gjælder det om kun at erhverve Ting, som ere aldeles fremragende.
Jeg takker Dem meget, fordi De har kjøbt et Relief.
Da Glyptotheket nu er ved at blive offentlig Eiendom, og jeg saaledes har et Ansvar, eller rettere ikke er eneraadende

ved Bestemmelsen af nye Kjøb, vil jeg bede Dem, saavidt mulig, at sende mig Photographier i Forveien, for at jeg kan conferere med de andre Herrer om Kjøbet.
Jeg reiser i Aften en lille Forretningsreise til Tydskland, men giver mit Contoir Ordre at sende Dem den lille Vexel paa fr. 37 + 450 = fr. 487. Med Stempelafgiften eller de øvrige Smaatab, som De

har i Beirut, vil vel fr. 500 slaae til.
Jeg erindrer ikke, om jeg skylder Dem Noget; hvis jeg skulde have glemt Noget, bedes De opgive mig det.
Hvis De lider af Varme, saa have vi den modsatte Yderlighed her.
Det er den mest afskyelige Aarstid med Regn og Kulde.
Venligst Hilsen.
Deres hengivne i Hast!

Carl Jacobsen.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Beirut

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens kopibøger bd. 3, feb. 1887 - juli 1890.