1916-04-27

126 B^d Montparnasse Paris 27.4.16

Kjære Helge Jacobsen.

Tak for dit gode og elskværdige Brev.
Og Tak for de tilsendt 5000 Kroner, Glyptoteket har sendt mig forskudsvis paa min Broncestatue. Om dette skriver jeg til Hr. Fr. Poulsen med min formelle Kvittering for Pengene, og hvad ellers jeg i denne Anledning har at bemerke. Det er vist en dygtig og brav mand, Du der har faaet ved Din Side, hans Breve gjør altid indtryk af at være skrevet af en fintfølende Mand. Det har pint mig meget at anmode Glyptoteket om disse Penge, men der havde truffet mig nogle uventede Vanskeligheder, og det er noget af en Æresag nu at betale min Broncestøber, som har udført et udmærket Arbeide for mig i disse vanskelige Tider som en speciel Favør mod en gammel "stor Client". Støbningen har han overladt til nogle af sine ældre Arbeidere, som har forstaaet sine Sager. Han selv arbeider i sit usine for Armeen alleslags Krigsredskaber, ... o.s.v. Jeg besøgte ham forleden Dag, han stod med sine Ovne og sled som sine simpleste Arbeidere med de kogende Metaller, de kjæmper jo for Fædrelandet allesammen.

Saa snart Forholdene stiller sig heldige for Forsendelsen af min Figur, lader jeg den expedere.

Om de 15.000 fr. som de danske Kunstnere har indsamlet til de franske, fik jeg meddelse af Kammerherre Bernhoft iforgaars. Dit Brev fik jeg idag.
Madame Babst har altsaa været den, man ansaa som mest passende til at overrække de danske Kunstneres Gave, og ifølge le Temps har Tuxen, "Peintre de la cour Royale de Danemark" hvilket er udlagt "Kgl. Hofkunstmaler: Tuxen" har været manden for det hele. Det er jo tilsyneladende ubehjælpsomt arrangeret, i Virkeligheden kanske ikke saa ganske ubehjælpsomt. Men det ser jo ret ilde ud, at den danske Minister, fra hvem Ideen oprindeligt udgik, ikke har haft det ringeste med dette at gjøre, og at Madame Babst har angivet Tuxen og ikke Dig, Glyptotekets Direktør, som den, der har baaret denne Tanke frem, at hun i sin Meddelelse til de franske Aviser ikke engang har angivet Dit Navn rigtigt. Jeg gik idag til Bernhoft og beklagede mig over dette, jeg fandt, at Du ved denne Leilighed skulde været gjort Honnør for. Han telefonerede strax til le Temps og forlangte Dit Navn rigtigt angivet (jeg hørte selv paa det), og han vilde ogsaa sige til Fru Babst, at hun skulde gjøre det.

De smukke Ord, du beder mig sige til Bonnat, vil jeg oversætte og skrive til ham, og med det samme vil jeg ogsaa sige ham, hvor fint Du staar i den Stilling, Du har arvet efter Din Fader og Din Bedstefader, og om din

Sympathi for det franske Folk, Personlig vil jeg ikke gaa til ham nu.

Hovedsagen er jo opnaaet: et Tegn paa de danskes Sympathi for Frankrig, men i sin Form kunde det været bragt finere frem og med mere Virkning.
Hvis jeg Turde give Dig et Raad som Din gamle Ven: Gjør altid - saa vidt det er muligt - hvad Du selv vil og ikke, hvad de andre vil. Du er god nok til det, klog nok til det og stærk nok til det.

Gjør, som Din Fader og Din Bedstefader gjorde.

Og tager Du undertiden feil (det gjør vi alle) saa heller staa for Dine egne Feil end for de andres.

Din hengivne gamle Ven
Stephan Sinding

3 mai 1916. Jeg har ladet Brevet blive liggende disse Dage for at se, hvorledes det gik. Men sker der noget af Interesse skal jeg nok skrive igjen. En anden Gang vil vi sørge bedre for at det bliver Dig og ikke Hofmaleren eller andre af den Slags, som tager Æren for, hvad Du sætte i Gang. Hovedsagen er jo i Orden. Jeg har gjort og vil altid gjøre, hvad jeg kan for at Du skal blive hædret og æret, som sig hør og bør.

Denne Gang synes jeg, vi begge to skal tie og smile.

Hermed en Copi af mit Brev til Bonnat

Og saa min venligste Hilsen fra

Din hengivne
Sts.