Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1891-07-20

Afsender

Laurits Tuxen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Laurits Tuxen har malet to billeder i Palæstina, som Carl Jacobsen kan vælge imellem. Han takker igen Carl Jacobsen for at have støttet rejsen hvis kunstneriske betydning forhåbentlig også vil præge hans kommende arbejder.

Transskription

Rebecq d. 20de Juli 1891

Kjære Hr. Jacobsen!
I et Brev, jeg skrev til Dem kort før min Afrejse fra Jerusalem, nævnte jeg, at jeg ifølge Deres venlige Bestilling havde malet et Billede forestillende "le mont de la quarantaine" Fristelsens Bjerg, Christus forlader Ørkenen for at Prædike sit Evangelium.
De ved hvor tvivlende man altid stiller sig over for sine Billeder, og i et Tilfælde som dette hvor

De har givet mig saa frie Hænder med Hensyn til Emne og indhold, har det været mig magtpaaliggende at kunne overlade Dem selv Valget mindst mellem to forskjellige Arbejder.
Jeg har derfor strax efter min Tilbagekomst, medens jeg endnu havde Alt i frisk Minde, malet et Motiv fra det Døde Hav, som i høj Grad havde draget mig, og dette er Aarsagen til at jeg har tøvet saa længe med at lade høre fra mig.
Idag har jeg afsendt Kassen med de to Billeder. De er lige store (1.30x 1.08m) saa de passe i den samme Ramme; dog kan man nogenlunde dømme om det sidstmalte

Billede saaledes som det er placeret i Kassen, da det altid er forbundet med noget Bryd at bytte dem om i Rammen. Endnu er at tilføje at Bjerget muligvis vil tage sig bedre ud i en helt forgyldt amme, og jeg har en saadan i Kjøbenhavn, som staaer til Deres Disposition.
I Billedet med Christusfiguren er der et Punkt som er tvivlsomt, og som let kan ændres, om De skulde ønske det, men jeg nævner det ikke nu, for ikke at foregribe Deres Dom.
Det er sandsynligt at jeg kommer til Kjøbenhavn i næste Uge for et kortere Ophold, og naar De har modtaget Billederne vilde jeg derfor bede Dem være saa god at sende mig

et Ord til Bredgade 33
Maa jeg til Slut udtrykke Dem min Erkjendtlighed, kjære Hr. Jacobsen, for den værdifulde Assistance De har ydet mig til at foretage denne interessante Rejse. Om end det øjeblikkelige Resultat bærer Spor af de vanskelige Forhold, hvorunder man arbejder i Orienten, haaber jeg dog gjennem fremtidige Arbejder at kunne vise hvor stor Betydning den i kunstnerisk Henseende har havt for mig.
Min Hustru slutter sig til mig med de venligste Hilsener til Dem og Deres Frue, og i Haab om at De og Deres Familie have det godt er jeg

Deres hengivne
L. Tuxen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Rebecq
København

Glyptotekets Arkiv

Rejsebrev