Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1888-03-31

Afsender

Laurits Tuxen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Tuxen fortæller fra Paris, at Krøyer har fortalt ham om Carl Jacobsens 'storværk' den franske kunstudstilling. Han tilbyber sin hjælp, hvis der skulle blive brug for det.

Transskription

69. Bvard. St. Jacques
Paris d. 21de. Marts 1888

Tuscen
L. 21/3 [tilføjet med blyant]

Kjære Hr. Jacobsen!
Det interesserede mig meget gjennem Krøyer at høre noget om Deres Storværk, den franske Udstilling i Hjøbenhavn.
Herigjennem tager jeg Anledning til at nævne for Dem, at jeg er vendt tilbage til min Bolig i Paris.

Omend mit personlige Kjendskab til de franske Kunstnere er meget begrændset, og samtidig med at jeg antager Sagen i sin Helhed at være ordnet, kunne der dog fremstille sig ét og andet Punkt hvor en mundtlig Forhandling kunde have sin Betydning, og i saa Fald stiller jeg mig selvfølgelig fuldstændig til Deres Disposition.
De ser at mine Rejse

planer for denne Gang strandede, idet jeg har maattet fortsætte Arbejdet paa det engelske Billede, da Dronningen ønsker det reproduceret i Photogravure.
Jeg takker Dem for Deres Tilsagn om eventuelt at laane mig Deres Hustrus Portrait til næste Aar, hvad der sikkert vil være langt fordelagtigere for mig, end at sende det til München.
Det har været min Hustru og mig en stor Glæde at erfare Deres Søns Fødsel, og vi længes meget efter at høre, hvorledes Moder og Barn befinde sig.
Med de venligste Hilsener
er jeg
Deres hengivne

L. Tuxen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Paris
København

Carlsberg Arkiv