Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1889-09-23

Afsender

Laurits Tuxen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Tuxen fortæller, at han har talt med prinsesse Alexandra. Hun vil muligvis vil komme til Paris, hvor hun kan sidde model for Chapu.

Transskription

Skindergade Nr 27 d. 23/9 - 89

Kjære Hr Jacobsen!

Det lykkedes mig da at komme til at tale med Prindsessen af Wales i dag. Hun bragte selv Statuen paa Tale, og nævnede at der var en Mulighed for at hun vilde komme til Paris paa Hjemrejsen fra Grækenland, og at hun da gjerne vilde se Mr Chapu, og om det skulde

være formodentlig give ham en Séance. Jeg havde allerede forud hos Prindsessens Hofdame erholdt Adressen paa hende[s] Couturière i Paris, nemlig Mme Fromont (Mme Garnier) rue de la Paix; Vedkommende er i Besiddelse af hendes Mannequin, hvorimod det næppe vil være muligt at komme i Besiddelse af én af én af de veritable Dragter.
Prindsessen, for hvem jeg nævnede Sagen, syntes heller ikke at være

særligt tilbøjelig hertil; derimod haabede hun at Chapu vilde efterligne Gautherin i Retning af at forære hende en Skizze - det har han maaske heller ikke noget imod.
Jeg skriver disse Ting til Dem med det Samme, da De muligvis træffer Mr Chapu paa Deres forestaaende Pariserrejse, og jeg er vis paa at et lille Entrevue med Modellen vilde være af stor Betydning for ham

d. 26de Septbr.

Ovenstaaende naaede ikke at blive afsendt medens De var i Byen, og da jeg formoder at De som sædvanligt er tagen ind paa Hotel du Louvre, sender jeg det efter Dem til Paris.
I Haab om at De har havt en behagelig Rejse, og idet jeg beder Dem hilse Mr Chapu, om De ser ham
er jeg
Deres hengivne
L. Tuxen-

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets Arkiv