Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1887-12-03

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Laurits Tuxen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen takker Tuxen for al hjælp og anbefaler ham igen at rejse til syden for at få inspiration. Carl Jacobsen har ikke høje tanker om samtidens danske malerkunst.

Transskription

Ny Carlsberg
3-12-87

Kjære Hr. Tuxen
1000 Tak for Deres elskværdige Bistand.
Leighton er expedit.; i samme Post som Deres Brev, var Brev fra Leighton, som accepterer min Bestilling, i det han kun henstiller til Overveielse om Figuren kan udføres i Marmor uden at risikere at gaae i Stykker, da der er saa lidt Støtte i den.

Om dette Punct skriver jeg til ham.
Hvis det ikke gaaer med Marmor tager jeg gjerne Figuren i Bronce.
Hvis Böhm ikke kommer mig i Forkjøbet skriver jeg ogsaa til ham.
Tak for Oplysningerne om Falguières Diana!
Jeg glæder mig til at De skal komme syd paa - rigtig syd paa det er min Overbeviisning, at Deres Kunstnerfeldt ligger langt nærmere

Middelhavet end Nordsøen.
Der er nok herhjemme som kan male en Begsnude og et par Fisker buxer, men der er Ingen der kan male en Altertavle eller et kirkeligt Billede.
I øvrigt gaaer Alt herhjemme i det væsentlige ved det Gamle. Til al den gamle Misère er der nu kommen en forfærdelig Svinepest, som ydermere vil bidrage

til at ruinere vort stakkels Land
_
Vi tænke og tale hyppigt om Dem og Deres fortræffelige Frue og beder Dem begge modtage vore venligste Hilsener
Med fornyet Tak for Deres Uleilighed er jeg Deres hengivne

Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Windsor

Glyptotekets Arkiv