Carl Jacobsens Brevarkiv
1889-04-26
Afsender
Laurits Tuxen
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Tuxen er tilbage i Paris efter sin rejse til Orienten. Han fortæller, at han aldrig nåede til Palæstina, men blev 'hængende' i Ægypten. Dette havde dog været en stor oplevelse, især på grund af lyset.
Transskription
69 Bvard St Jacques
Kjære Hr. Jacobsen,
Skjøndt jeg haaber i en nær Fremtid at træffe Dem her i Paris, vil jeg dog nu ved min Tilbagekomst fra Orienten gjøre Rede for min lange Taushed overfor Dem
Sagen er den, at jeg sletikke naaede til Palæstina denne Gang, jeg blev rentud hængende i Ægypten, som gav mig mere end nok at bestille for det noget begrændsede Ophold udenfor Europa, jeg dennegang kunde tillade mig.
Som De maaske ved har jeg maattet forpligte mig til at holde mig rede til en Englandsfart i Majmaaned, og Klimaet i Palæstina er ikke ret muligt før med Begyndelsen af April, med andre Ord, jeg vilde ikke kunne have havt Tid til at fuldføre et Billede dér.
Mit Ophold i Ægypten har derimod været mig til overordentlig stor Fornøjelse. Er man ikke Maler før maa man da blive det dér. Et saadant Lys, Farve og Liv gjør man sig intet Begreb om, og kunde man blot faae de Mennesker til at staa Model, vilde der være de herligste Ting at Gjøre. Det hele har draget
mig i allerhøjeste Grad, og det skulde meget undre mig om det blev min sidste Rejse dertil. Tildels af praktiske Grunde er det mest det landskabelige, som jeg har givet mig af med. Mit væsentligste Arbejde derfra strejfer ind paa en Genre som jeg vilde kalde "det bibelske Analog-Maleri". Man ser nemlig hvert Øjeblik Scener dernede, hvor man vilkaarligt siger "saadan maa det have set ud". Man mindes bestandig Skildringerne fra det gamle og ny Testamente ved at se Livet røre sig, og man har en bestemt Følelse af at det ikke væsentligt har forandret sig i de sidste Par Tusinde Aar.
Jeg ser mig ikke i Stand til at bedømme hvad Værdi det har, som jeg har
malet dernede, for jeg ser det i andre Omgivelser, og jeg venter med Utaalmodighed mine Sager[s] Ankomst; men jeg har i hvert Fald faaet Øjnene op for meget som jeg ikke før har set, og ved min Tilbagekomst til mit Atelier fandt jeg mine tidligere Studier og Malerier bedrøveligt sorte , tunge og triste.
Min Hustru og jeg sende de venligste Hilsener til Dem og Deres Frue, og i Haab om snart at se Dem her er jeg
Deres hengivne
L. Tuxen
