Carl Jacobsens Brevarkiv
1902-10-02
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Peder Severin Krøyer
Dokumentindhold
CJ beklager meget, at han ikke kan udlåne Glyptotekets billeder malet af Krøyer.
Transskription
2-10-2
Kjære Krøyer
Det gjør mig særdeles ondt at Glyptotekets Bestyrelse ikke kan imødekomme Deres Ønske at udlaane Deres Malerier til Udstilling.
Dette Sprørgsmaal er for længst bleven behandlet i Glyptotheks Bestyrelsen, hvor det blev besluttet at Glyptothekets Kunstværker ikke maa laanes
Ud til Udstillinger.
Det er mig meget piinligt at maatte give Dem dette Svar; men der er intet derved at gjøre.
Der var paa en af de franske Udstillinger et Billede af en ægyptisk Pharaon som ligger paa sin Loibænk og ved hans Fod nogle ulykkelige Cadavere, som han havde kappet Hovedet af fordi de vare ”Porteurs de
Mauvaises nouvelles”.
Vel troer jeg ikke De vil hugge Hovedet af mig; men jeg vilde ogsaa meget nødig at min Pligt som porteur d’une mauvaise nouvelle skulde kaste en Skygge over det uskrømtede Venskab jeg nærer for Dem, og som jeg altid har følt har været reciprokt.
Deres hengivne
Carl Jacobsen