1901-10-22

Tirsdag Aften
22-10-01

Min Darling Ottila
Jeg sendte Dig i dag et Telegram, som paa engang skulde udtrykket Mindet om vor kjære hedengangne Dreng og min Længsel og mit Hjertes inderlige Glæde over Dig!
I morgen reise vi over Brenner til München, hvortil vi altsaa, om Gud vil, ville komme i Morgen Aften. Tak for dit Brev, som jeg rigtig modtog.
Aldrig har jeg paa nogen Reise i Italien havt saa slet Veir som paa denne
s. 2
I Verona regnede det de to Dage; den tredie havde vi dog skjønt Veir.
I Mantua havde vi en deilig Dag, men den næste var graa og kedelig.
Men i Vicenza i gaar regnede det næsten uophørlig; og i dag i Padua har det skyllet ned næsten hele Tiden.
Vi have dog faaet det meste at see som vi vilde see men meget have vi maattet lade ligge fordi det var for mørkt! til at see mange Ting i Kirkerne.
Imidlertid Hovedsagen have vi faaet og derover ere vi Glade. Jeg fortryder ikke at jeg gjorde denne Udflugt; tvertimod; og i Kampmanns Selskab har jeg til Gengjæld faaet meget at
s. 3
see, som jeg ikke vilde have seet ved at være alene.
Jeg længes nu efter at komme hjem - Opholdet i München er jo ikke for Fornøielsens Skyld, det er for mit Vedkommende nærmest en Repræsentation.
Alle disse "Festact" "Festessen", og "gemeinsschaftliches Essen", "gesellige Zusammenkunft" kjede mig meget - men jeg maa være med.
Jeg kan ikke reise fra München førend Søndag Aften og kan saaledes tidligst være hjemme Mandag Aften. Men det er muligt at vi ligge en Dag over i Berlin.
Jeg haaber at I fremdeles Alle have det godt.
s. 4
Jeg beder Dig hilse Børnene, vore Mødre og Jensen
Lev nu vel!
1000 Kys fra Din Carolus