Carl Jacobsens Brevarkiv
1920
Afsender
Lauritz Zeuthen
Modtager
Kai Nielsen
Dokumentindhold
Om stenen til Vandmoderen
Transskription
1920 [tilføjet med blyant]
Fs. J. 48
1)
Kære Hr Overretssagfører Zeuthen.
Her er de Oplysninger, jeg i en Fart kunde fremskaffe, og Prøver af de forskellige Marmorsorter er bragt til Glypthoteket med Angivelser af Sorter paa Bagsiderne. De to Skærver var det eneste jeg i Dag kunde faa fat i af "Kararamarmoret"
Bl. Clair. - den blaalige kan faas strax
Bl. P. er den Sten hvori jeg har hugget min Venus til Klaverness og var i den Blok helt igennem ganske uden Lyde. Paa nær en Bagatel af det Stenhuggerne kalder: Skyer men jeg kan ikke ... den uden at gøres opmærksom paa det - der er ingen tydelige Tegning af ... den fjerneste ... Aare. Denne Sten er italiensk ligesom den førstnævnte. Begge er de alm. brugte Figurstof.
Den norske vilde jeg egentlig anbefale den minder fuldstændig om den i sin Tid saa eftertragtede græske som i Tidens løb gulner! og ikke som de andre Sorter graa
2)
ner.
Endelig Skærverne. Der blev sagt om den Sort, at det maatte anses for umuligt at faa saa stor en Blok i eet Stk. At det i det mindste vilde gaa indtil 5 a 6 Aar inden man kom saa langt "ind" at man kunde "tage" et saadan Blok. Og Prisen for en saadan vilde komme op paa 25-30,000 kr for den raa Blok om den kunde fremskaffes.
De andre Priser er ca. !:
for Bl. clair 8,000 Kr
for Bl. P. 12,000-
for den norske 8,000 -
Leveringsfristen for de to Bl. P og den norske vilde blive
Bl. P. ca. 6 Maaneder eler mere
den norske ca 2-4 Maaneder og den vilde volde mindst Vanskeligheder at faa frem.
Arbejdet med Udhugningen vil antagelig bruge for to Mand som jeg tæn-
3)
ker at sætte paa det ca 6 Maaneder.