Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1921 efter 29/6

Afsender

Kai Nielsen

Modtager

Frederik Poulsen

Dokumentindhold

Kai Nielsen synes, at han for ufortjente "klø" og forsvarer sig mht prøveopstillingen af kummen til Vandmoderen.

Transskription

[på hovedet]
Figuren maatte ind ikke af Hensyn til gratis Elektricitet men af Hensyn til Transporten. Jeg svarer for min specielle Mands Redelighed.

Læst
F.P. [tilføjet af Frederik Poulsen med blyant]

Kære Dr. Frederik Poulsen
Det er nu ikke helt velfortjente 'Klø' jeg faar i Deres Brev i Dag synes jeg men da jeg faar dem i saa elskværdig en Form takker jeg alligevel gerne for dem. Det var jo dog et ønske fra Bestyrelsen at se Kummen prøveopstillet ikke i og for sig fra mig, men jeg skal gerne ydmygt bekende at min egen Fornemmelse af hvorledes den skulle være i høj Grad trængte og har tjent paa det. Men Pokker det store Forbillede! gled da ogsaa først over i Arkitekturens sikre Havn da han var fyldt de 60 - er det ikke rigtigt? - Jeg indrømmer ogsaa næsten med Glæde at jeg vist slet ikke er født med særlige Anlæg for Entreprenørvirksomheden, men jeg lover, saa vidt Sagerne bliver lagt i mine Hænder, at prøve, at opføre mig saa fornuftigt som muligt og tage Forhaandskud paa det hvorpaa det kan opnaas og omhyggelig konferere disse med Dem.
Men 300 Kr er jo ikke til at faa noget for i vore Dage er der ?

Deres hengivne
Kai Nielsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Ny Carlsbergfondets arkiv