1886-12-04

[påført af Carl Jacobsen] Modtaget d. 4' X^bre 86

Kjære Jacobsen

Dreven af den haarde Nødvendighed anmoder jeg Dem om at hjælpe mig med Penge. Jeg bemærker lige strax, at det ville være uretfærdigt imod mig at sætte denne Anmodning i Forbindelse med min Dedikation af "Sergel og Thorvaldsen"; den vilde være blevet Dem tilegnet om jeg end dengang var blevet Millionær. Men jeg er meget langt fra at være

Millionær. De Gageringsforhold, som i sin Tid førte mig ind i en Gæld, jeg skylder Deres Godhed at være kommet ud over, ere forblevene uforbedrede indtil Dato; efter at have tjent Universitetet i 15 Aar, staar jeg endnu paa den laveste Grad af extraordinær Docentgage; og havde jeg ikke en Understøttelse af Carlsbergfonden (ikke som der har staaet i Avisen, 12000, men 1200 Kr.), vilde min videnskabelige Existens overhovedet ikke kunne fortsættes.
Men alligevel har jeg ikke kunnet undgaa aarlig at synke c. 1000 Kroner under

Niveauet.
Jeg er vistnok ikke nogen fin Økonom, men min hele Standard of Life er dog virkelig meget beskeden; jeg har endog siden i Fjor lagt op at ryge Cigarer og gaa i meget gamle Klude.
De Æresbevisninger, jeg har modtaget, sætter jeg oprigtig Priis paa; men man bliver lige saa lidt fed eller mæt af dem, som de Fordømte i Muhammeds Helvede blive af Kamelfoder; thi andet faar de ikke.
De er rig og jeg er fattig. Jeg er ubeskeden nok til at bede Dem ikke om Minimum til at slaa mig i-

gjennem et halvt eller helt Aar med, men en Hjælp, der vil strække til mindst 2 Aar: saa forandrer Forholdene sig maaske
Bis dat qui cito dat I hvert Fald haaber jeg snart Underretning af Dem om, hvad jeg kan have at rette mig efter.

Deres hengivne
Jul. Lange

Tjen mig i ej at indblande nogen Trediemand i Forholdet. Forresten gjør jeg ingen Hemmelighed af den Hjælp der gives mig i Venlighed.