1894-05-24

Torsdag Aften
24-5-94

Kjære Helge og Vagn
Først ville vi takke
Vor Herre at han har
bevaret Eders kjære
Moder for Eder og os
alle i den farlige Sygdom
som i dag for
3 Uger siden begyndte
paa Veien her til
Strasbourg.
Og saa ville vi bede
at Herren fremdeles
vil holde sin Haand
skjermende over hende
saaledes at hun atter
maa komme til Kræf-
ter igjen
Naar Du faaer dette
Brev har Telegrafen
allerede meldt, hvor-

ledes hun siden i Søndags
lidt efter lidt er bleven
bedre og at der nu
i Aften er indtraadt
en saa betydelig Bedring
at vi have Lov at be-
tragte Faren som over-
staaet.
Den skjønne Bøn som
Pastor Ussing sagde i Kirken
i Søndags er gaaet hurtigere
i Opfyldelse end vi
havde kunnet vente.

Men i maa ikke tro
at Mama snart bliver
heelt rask.
Nei det vil vare længe!
Inden 5-6 Uger kan
der ikke tænkes paa at
reise herfra.
Hun maa ikke komme
til Hornbæk, men skal
blive roligt hjemme.

Hun er endnu saa svag
at hun slet ikke
kan tænke.
Hun veed saaledes slet
ikke hvem hun er.
Men nu ville vi haabe
at Alt vil gaae godt,
og takke Gud fordi han
lod os beholde hende.
Naar jeg kan komme
hjem med Theodora kan jeg ikke sige.
Jeg haaber, hvis det
stadig gaaer fremad med
Mama at jeg vil kunne
være hjemme om en
14 Dages Tid.
Lev nu vel i kjære Drenge.
Vær flittige og dygtige i Skolen,
det er den Maade i bedst
kan vise Eders Taknemme-
lighed imod Vor Herre paa

Hils Paula, Bedstemoder
og Cat, som enhver som
I seer og som I troer vil
have en Hilsen.

Eders kjærlige Fader
Carl Jacobsen