1906-01-18

18 Januar 1906

Kæreste Andreas,
Jeg var dybt rørt over dit venlige Brev - tak for det og for de gode Ønsker, tak ogsaa den skønne Fru Helga fordi hun deltog.
Ja jeg synes virkelig, at den udvalgte Dame gør min Smag Ære og at hun synes om mig - det kan jeg ogsaa godt forstaa, hm !
Med Hensyn til Papa saa anser jeg det for en Familie Ulykke; bare han vilde dø Dagen efter Glyptothekets Indvielse; det var den bedste Løsning. Han gaar rundt som en latterlig Figur og en Nar. - han er hendes Hofnar! Ingen uden han tror paa en alvorlig Hengivenhed og Kærlighed fra hendes Side - hun selv har sat sig et bestemt Maal og det er tydeligt at hun maa

sætte alt ind paa at naa dette Maal, da det vel nok er hendes største Trumf hun har spillet ud. Papa er blind i denne Sag, han hverken kan eller vil se noget ufordelagtigt ved Frk. K; har altid raadet sig selv, bryder sig kun om sig selv - han er en Topmaalt Egoist - Jeg skal med roligt Sind se ham gøre den Dumhed, som vi alle har raadet ham fra - det kan blive interessant at høre om Fløjten ikke faar en anden Lyd, naar først de varme Hvedebrødsdage efter Bryllupet er forbi - Jeg under ham det! Jeg ønsker ham det - Jeg hader ham, han har næppe en større Fjende - en mere uforsonlig Fjende end jeg. Jeg har intet at takke ham for, som Barn var han som Bussemand for os - der har aldrig existeret et Kærlighedsbaand mellem os

har jeg nærmet mig - er jeg aldrig bleven forstaaet - ofte har jeg bitterligt fortrudt, at jeg prøvede paa at forstaa ham og søgt at blive forstaaet! Nej og atter nej, han er en Egoist, intet andet en[d] hans eget Jeg, spiller en Rolle. Viser ikke hans Adfærd dette nu? Tager han Hensyn til Børn, Moder Venner? Nej kun til sig selv! Og hvad opnaar han - at blive narret ha! ved Gud han har fortjent det! Har Jeg noget at takke ham for. Vort Hjem givet bort, Bryggeriet ogsaa, det gaar tilbage - Folk og Inspecteurer afskediges, hvilket vil sige at hverken Helge eller jeg kan indsættes. Indtægterne svinder - eller rettere der har ikke været nogen Indtægt til Familien i de sidste Aar!
Endelig opløser han Hjemmet - tager intet Hensyn til Paula, naar bare han faar hvad han ønsker, Ja saa

maa andre rette sig efter ham!
Hvis der er noget godt ved mig - ja saa har Jeg det fra Mama - intet fra ham - Jeg vil ikke ligne ham. Jeg forbander ham! Tror Du ikke, at Jeg meget godt ved, at hans Elskværdighed mod my wife-to-be og mig selv udelukkende er paataget og beregnet - han vil vinde os først han ved ogsaa hvor han kan støde paa mest Modstand! Hvis han stiller os pennyless paa Gaden giver Formuen til hende - Ja saa hævner jeg mig - naa Jeg er ikke overilet - men denne Historie bringer mit Blod i Kog - altid. Kan han røre ved vor Mødrende Arv ? Var den ikke Halvdelen af den fælles Formue da hun døde, altsaa ikke Halvdelen af Formuen nu men for ca 2½ Aar tilbage? og hvor stor var den omtrent?? Vær saa god at meddele mig hvad og hvorledes der skal skiftes?!

II
Kan vi Børn fordre Mamas Juveler hendes Bøger eller hvad der har hørt hende til?? Hvorlænge tager almindeligvis et saadant Bo'es Opgør?!
Selvfølgelig maa Du ikke vise dette Brev til Nogen - end ikke til Fru Helga; Kvinder kan vist ikke tie. Jeg har skrevet til Dig paa denne Maade, hvad jeg tænker og hvad Jeg mener; fordi jeg betragter Dig som en gammel Ven. Lad nu ikke for lang Tid hengaa inden Du svarer mig.
Hilsen til din Kone
Din hengivne Gudsøn
Vagn Jacobsen