Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1886-12-19

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen mener ikke, at J.C. Jacobsen vil lade sig portrættere endnu engang efter at have siddet model for Jerndorff. Han overlader til Meldahl selv at spørge J.C. Jacobsen.
Carl Jacobsen finder i øvrigt Bissens buste mesterlig, og han mener, at den viser J.C. på sit højdepunkt. Nu har alderdommen nu sat sine spor.

Transskription

Ny Carlsberg, 19-12-86

Hr Etatsraad Meldahl
Jerndorff har netop i dette Efteraar malet et vellykket Portrait af min Fader.
At det kunde være godt at faae et Billede af Lenbach skal jeg være den første til at samstemme i, men om min Fader efter at være bleven træt af den evindelige Sidden nu vilde begynde igjen

i Rom og dér offre den kostbare Tid derom tvivler jeg meget
I Bissens mesterlige Buste haves jo tillige det bedst mulige Billede af Manden i sin Kraft; medens Alderdommen nu har sat meget kjendelige Mærker.
De kan jo bedst tale med min Fader derom, jeg kan tilfældigviis

ikke (af ganske intime Grunde) bringe Sagen paa Bane for ham.
Tak for Deres venlige Tanke, det skulde glæde mig om den blev virkeliggjort.
Deres ærbødig
hengivne

Carl Jacobsen

verte

Meleager er sendt til Academiet aldeles som jeg fik den fra Gherardi i Rom, jg har ikke selv seet den, men havde bedet Gibseren Nielsen at besørge den samlet og sendt til Academiet.
Jeg skal nu see hvad det er der mangler og see om der findes Stykker i Kasserne
Det skulde undre mig om den var i daarligere Stand end Perseus, som jeg fik fra Academiet - den var slem at see til og har maattet undergaae et stort Eftersyn for at kunne præsenteres
J.

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Rigsarkivet.