Carl Jacobsens Brevarkiv
1886-07-08
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Ferdinand Meldahl
Dokumentindhold
CJ er meget fortørnet over Meldahls betingelser for at få lov at tage en afstøbning af Jerichaus Adam og Eva
Transskription
Herr Etatsraad Meldahl
Deres ærede Skrivelse af 5te ds har jeg modtaget og jeg tillader mig herved at retournere en Copi af Overeenskomsten angaaende Statuer og Buster forsynet med min Underskrift imod at De fra Deres Side underskriver og overgiver mit Bud det medfølgende Exemplar
Jeg reiser idag til England, der vil saaledes ikke kunne finde nogen Udvexling af Kunstværkerne Sted førend naar jeg i næste Maaned kan være kommen tilbage.
Jeg beklager meget at De har stillet Dem saa fordringsfuld til mit Tilbud om at redde Jerichaus Værk fra den Undergang som det under Deres egne Auspicier
gaaer saa rask imøde.
Jeg maa nu fremstille Sagen for de øvrige Interesserede og skal da naar jeg kommer hjem have den Ære at meddele om man finder sig beføiet til at gaae ind paa Deres nye Forlangende.
Ærbødigst
C. Jacobsen jun.