Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1910-08-20

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Edvard Eriksen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen skriver til Edv. Eriksen om soklen til Den Lille Havfrue. Helst vil han have en natursten.

Transskription

20-8-10

Hr. Edvard Eriksen

jeg kan ikke see af Billedet af Havfruen om det er den lille Skizze, som jeg saa i Foraaret, eller om det er en større Figur.
Jeg er nu nysgjerrig efter at vide hvorvidt Arbeidet er skredet frem.
Spørgsmaalet om Prisen er, saavidt jeg husker, heller ikke afgjort.
Det vilde jo være det smukkeste om man kunde finde en virkelig Søsteen af den rigtige

Form og Størrelse.
Det vil dog vist blive umuligt. Skal man altsaa tilhugge en Steen kommer det Spørgsmaal frem: Skal den være af (norsk) Marmor eller af Granit.
Krandsen i Haaret ligner i Photographiet Roser. Det er det naturligviis ikke.
Det er naturligvis Vandplanter. Vil ikke Bændeltang, som paa Fru Jerichaus Havfrue, være det smukkeste og naturligste.

Deres ærbødige
Carl Jacobsen
.

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv.