Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1879-11-21

Afsender

Julius Lange

Dokumentindhold

Julius Lange kommenterer Carl Jacobsens gave og nævner de franske skulpturer, der, efter hans mening, er de vigtigste, og som man burde erhverve afstøbninger af.

Transskription

Deres Excellence

Ved at overveje Jacobsens Liste er jeg kommet til det Resultat, at jeg lige saa gjerne strax kan udtale min Mening om den, da jeg, selv i længere Tid, næppe vil faae nye Midler til at udvikle mine Anskuelser om franske Skulpturværker. Jeg maa gaae ud fra de Indtryk, som jeg under mit Ophold i Paris ifjor har faaet. Idet jeg altsaa tilbagesender Listen, skal jeg, efter Deres Excellences Opfordring, Tillade mig at gjøre følgende Henstilling.
Listen indeholder omtrent 24 Værker

(idet jeg regner Dubois' Buster for et enkelt). Da dette Antal gaaer ud over , hvad Jacobsen selv har beregnet, maa der altsaa foretages en Reduktion. Da man vel desuden foreløbig kun vil tage Beslutning om Anskaffelser for et kortere Aaremaal for ej at foregribe, hvad Fremtiden kan bringe, maa Listen vel endnu reduceres langt stærkere. Jeg tillader mig derfor at fremhæve 6 Værker, der efter min fulde Overbevisning ville være meget værdifulde Erhvervelser for vore Kunstsamlinger

Dubois:
1) Eva
2) den florentinske Sanger
3) la prière

Mercié: 4) Gloria victis
Chapu: 5) Jeanne d'Arc
Hiolle: 6) Arion

Dermed nægter jeg aldeles ikke, at flere af de andre anførte Værker (Dubois: le courage militaire, Narcisse, Buster;-
Barrias: Spartacus's Ed) ville være meget værdige til Anskaffelse; men efter mit Skjøn maa dog de først anførte foretrækkes.

Blandt Ting, som ikke findes paa Listen, men som jeg skal tillade mig stærkt at fremhæve, er Guillaume's Statue: le semeur i Luxembourg -Samlingen.- Hvis Ja-

cobsens Gave ogsaa kan omfatte Værker fra en noget ældre Tid, vilde jeg stærkt tilraade at faae en Afstøbning af Houdons Statue af Voltaire i Theatre francais' foyer, som er et meget betydningsfuldt [Værk]
Moulin's "un secret d'en haut" vil efter min Mening overhovedet ikke være værd at anskaffe.

Den 21 November 1879

Med Højagtelse
ærbødigst
Jul. Lange

D. Exc. Baron Rosenørn-Lehn

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Statens Museum for Kunst, Den kgl. Malerisamlings arkiv