Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1912-09-29

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen anmoder Bestyrelsen for Kongens Have om, at der ikke længere om vinteren sættes et grimt træhus op omkring Freunds skulptur 'Drengen med Svanen' der er opstillet i Kongens Have.

Transskription

Bestyrelsen for 'Kongens Have'

Fra gammel Tid har man om Vinteren tildækket Freunds smukke Springvandsfigur 'Drengen med Svanen' med et Bræddehus. Jeg tillader mig at gjøre opmærksom paa at dette vistnok er ganske overflødigt og det ser jo hæsligt ud!
De øvrige Broncefigurer, som nu i ikke ringe Antal ere tilstede i Haven og mange andre Steder, tildækkes jo ikke.
Skulde Hensigten være at undgaae at Vandet fryser i Rørene, saa vil jo dette let kunde undgaaes ved Anbrigelse af en Aftapningshane.
Nu har Bestyrelsen af Haven forskjønnet Partiet om Bassinet med et særdeles smukt Blomsteranlæg, som Byens Borgere maa være meget taknemmelige for; men Hæsligheden af det grimme Træhus vil derved blive dobbelt iøjnefaldende.

Jeg tillader mig derfor at anmode den ærede Bestyrelse om, at man for Fremtiden opgiver denne Tildækning, saaledes at den smukke Figur kan være synlig hele Aaret og det smukke Anlæg blive befriet for dette skjæmmende Midtpunkt.

Allerærbødigst

Carl Jacobsen.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv