Carl Jacobsens Brevarkiv
1899-07-03
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Helge Jacobsen
Dokumentindhold
CJ fortæller om en tur til Hjelm og Hesselø og ønsker Helge held og lykke med resten af eksamen.
Transskription
Ny Carlsberg
3-7-99
Min kjære Helge
Tak for Dine to smaa Brevkort fra i Fredags og i Lørdags.
Det glæder mig altid at faae et Ord fra Dig, og især naturligviis, naar det melder, at Du har faaet gode Characterer.
Blot det nu maa gaae Dig godt i de andre Fag.
s. 2
Vagn mener, at han staaer ganske godt i skriftligt. Det Mundtlige er endnu ikke begyndt.
Jeg var igaar Søndag paa Oldskriftselskabets Tour til Hjelm og Hesselø.
Det var en særdeles interessant Udflugt, og vi vare overordentlig heldige med Veiret.
Af Marsk Stigs Borg paa Hjelm er der desværre
s. 3
ikke blot ikke "Steen paa Steen", men der er næsten end ikke engang Steen tilbage.
Forunderligt, ja næsten gaadefuldt, at der end ikke i Grunden er fundet Murværk; nogle ganske faa spredte Muursteensbrokker, maaske ikke 20 Stykker ligge paa Stedet.
Derimod er Borggraven og selve Borgens Plads meget tydelig.
Øen er særdeles smuk og af en dansk Ø at være, meget malerisk.
Utallige Maager, tæt som et Snefog, svævede
s. 4
over vore Hoved paa Stranden. Og Ungerne laa saa tæt imellem Strandstenene at vi maatte tage os godt i agt for ikke at træde paa dem.
Ogsaa Hesseløen er smuk, og man finder Spor af Steenalderfolkets Bopladser. Vi tilbragte en fornøielig Aften med en skjøn Soldengang paa Stranden.
Lev nu vel min kjære Ven; blot det nu maa gaae Dig tilfredsstillende med Resten af Examen.