Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1890-01-03

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Julius Løytved

Dokumentindhold

Carl Jacobsen takker Løytved for hans interesse i Danmark og for alt, hvad han har gjort for Glyptoteket. Carl Jacobsen har fortalt pressen om Løytveds indsats og bedt om, at der bliver gjort opmærksom på den. Til sidst i brevet skriver Carl Jacobsen gribende om sønnen Alfs død.

Transskription

Ny Carlsberg
3-1-90

Kjære Hr. Consul Løytved
Atysstatuen er kommen og jeg er glad ved at have faaet den til Glyptoteket.
Men jeg ville være Dem særlig taknemmelig for at faa det mest mulige at vide om Findestedet.
Der var i Kyzikos et stort Tempel bygget til Ære for Hadrian og som regnedes blandt et af Verdens Vidundere - det vilde jo være særlig interessant at erfare om vor Figur er fra dette Tempel. Stilen kan godt passe paa Hadrians Tid.

Det glæder mig at de har kjøbt Hjelmen til Antiksamlingen
Det lille Hoved (uden Næse) fra M. Aurels Tid faar jeg altsaa ikke.
Kan Manden virkelig faa en høiere Priis end den som jeg bød?
Den lille Vexel 145 fr skal jeg sende enten heri eller fra mit Contor imorgen
Jeg kan nu kun gjentage min Tak kjære Hr Consul Løytved for den varme Interesse De altid viser Deres gamle Fædreland. Jeg udtalte den forleden da Repræsentanter for næsten hele Pressen var ude i Glypto-

theket. Jeg viste dem da "Deres" Hoveder, især det med Indskriften fra Caesarea, og jeg fik de fleste af dem til at udtale en Tak til Dem i Bladene.
Gud give at De maa finde alle Deres i god behold. Siden jeg sidst skrev til Dem har vor Alf ligget mellem Liv og Død. Livet har kæmpet tappert, men nu har Døden sin tunge Haand fast paa ham, naar De modtager disse Linier vil han være samlet med sine 3 forudgangne Sødskende.
Jeg selv haaber at kunne

bære i Taalmod denne store Sorg. Jeg frygter kun at min Hustru naar Spændingen ved Dødens komme er forbi, skal synke helt sammen.
Deres hengivne
Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Beirut
Alf Jacobsen

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens kopibøger bd. 3, feb. 1887 - juli 1890.