Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1884-10-07

Ophavsmand/nøgleperson

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Vore brændte Relieffer. Carl Jacobsen skriver i Dagbladet om reliefferne, der gik tabt ved Christiansborgs brand.

Transskription

Vore brændte Relieffer

Det er naturligt, at man i den Sorg man føler under Ulykker, jerne vil forestille sig de mindst mørke Sider saa lyse som muligt for dog derved at have en vis Trøst. I dette som i de fleste Tilfælde er det dog bedst at komme Sandheden saa nær som muligt.
Det høres undertiden i disse Dage, og det er udtalt i Lørdags Aftes i et anset Blad, "at den danske Kunst lider ingen betydelig Ulykke ved Slottes Brand". Det er desværre ikke saa.

Danmark har i de store Relieffrisers Ødelæggelse lidt et uhyre Tab; der er saa meget smerteligere, som det aldrig fuldt ud vil kunne erstattes. Det var en af de Opgaver, Thorvaldsen løste, at han bragte Relieffet til en Fuldkommenhed, som kom Grækerne nær, og det er derfor ikke uden Grund, at i den europæiske Bevidsthed staar "Aleksanders Triumf" som hans berømteste Hovedværk.
Kristiansborgs Opbyggelse gav en Anledning til, at denne Art af Plastiken fik en blomstrende Udvikling hos os. Vore betydelige Kunstnere fra den Tid have skabt Relieffriser til Slottets Smykke, som hver for sig have sikret Kunstnerne et varigt Eftermæle og som alle tilsammen fylde et Blad i Plastikens Verdenshistorie, som intet andet Land — saavidt mig bekendt — har skrevet Mage til. Det var en sjælden Ære for vort Land, at vi kunne fremvise en Rækkefølge at 5 Led som:
Thorvaldsens Aleksandertog,
Bissens Bakkus og Ceres Frise,
Freunds Ragnaroks Frise,
Jerichaus Hektors og Ajas’s Kamp og
Aleksanders og Roksanes Bryllup.
Navnlig var den sidste i visse Partier saa skøn, saa beaandet og saa mesterlig udført, at den ligesom Aleksandertoget maa regnes til ikke blot Danmarks, men Europas ypperste Relieffer. Nu ligger de 4 af de 5 i Grus. Det saa smukt beskrevne Blad er brændt, og vi
have netop kun saa Meget tilbage, at vi kunne se, hvor Meget vi have tabt
Det ligger nær at spørge:
Kunne vi lade udføre disse Friser igjen? og Er det værdt at gjøre det?
Disse Spørgsmaal ville blive forskjellig besvarede, men Noget er dog givet.
Alexandertoget existerer i Museet, det vil være en Smagssag, om man vil nøjes med at besidde Thorvaldsens store Frise i Gibs.
Bakkus og Cerés
Til denne Frise existerer Kunstnerens originale Tegning samt et Fragment, der tilstrækkelig viser, hvorledes Behandlingen har været.
Freunds Ragnaroksfrise
Efter denne udført en fuldstændig Suite af Raderinger.
Jerichaus's Alexander og Roxanes Bryllup
Af denne Frise Existerer der et fortrinligt Fotografi (ved Hr. Budtz-Møller), som gjengiver alle Frisens Enkeltheder.
Disse Friser kunne altsaa alle reproduceres, Spørgsmaalet bliver da, hvor nær de Kunstnere, der eventuelt maatte være kaldede til at udføre dem, kunne komme deres Forbilleder.
Men er det nu rigtigt at gjøre disse Anstrengelser? Maa vore Kunstnere ikke hellere være sig selv og frembringe originale Arbejder fremfor at udføre Noget, som dog selv i allerheldigste Tilfælde kun er andenhaands Kunst? Det er igjennem den, vi kjende mange af den hellenske Kunsts Værker, baade af Maleri og Plastik. Naar man ikke kan faa det Allerbedste, maa man nøjes med det Næstbedste - det gjælder da om at Næstbedste virkelig bliver noget Godt. Kobberstikkerne ere ofte betydelige Kunstnere, som dog ikke forsmaa at gjengive større Kunstneres Værker. Bissen og Tenerani have udført store Kunstværker efter Thorvaldsens Modeller. Ja selv en Gigant som Rubens har ikke forsmaaet at reproducere Tizian og Leonardo.
Vore Billedhuggere have heller ikke saa Meget at gjøre, at der jo nok i deres Skare maatte kunde findes nogle, som særlig vare skikkede til at arbejde i Relieffernes Aand, medens de andre varetog Nutidens Tarv, der visselig fremfor Alt maa tilfredsstilles. Det ene behøver ikke at udelukke det Andet.
Den, der i Tankerne har forestillet sig et nyt Statsmuseum, har næppe kunnet undga at tænke sig Salene smykkede med disse Friser, som paa en saa forunderlig Maade adle et Rum, og som, ligesom Thorvaldsens Arbejder, vilde være noget ejendommeligt for Danmark, som ikke findes i noget andet Land.
Vor Plastik udenfor Thorvaldsens Museum er ikke saa rig, at vi have Raad til at give Afkald paa Noget.
Man har jo ikke betænkt sig paa at ofre Menneskeliv for at frelse Slottets Inventar, skulde det da være for Meget at ofre Penge og Kunstneres Kræfter paa at redde fra Glemsel nogle af de største Skatte, Slottet ejede!

C. Jacobsen jun.

Fakta

PDF
Avisartikel

Dansk

København

Det Kongelige Bibliotek, Mediastream