1927-04-03

3.4.1927

Kære Hr. Departementchef Weis!

Hermed tilbagesender jeg Kopien af Brevet til Dr. Poulsen. Der maa være faldet noget ud, særlig mellem Blad 3-4; men Meningen har jeg i hvert Fald godt forstaet. Det forekommer mig, at Skrivelsen paa en værdig Maade og i en aldeles ikke pedantisk Form tilbageviser Postulater, som jeg jo imidlertid ikke kender paa anden Maade end gennem Tilbagevisningen.
Med Hensyn til William Scharffs Sag var min Stilling den, at jeg paa For-

haand glædede mig til, at et af hans Billeder kunne erhverves (men rigtignok synes jeg at det var noget løjerligt, at Fondet baade gav ham Stipendium og sørgede for at han overhovedet kunde rejse), og jeg ville være gaaet med til at købe det mindre Billede af den gamle Kone, men opgav Sagen, da der hverken fra de andre Direktionsmedlemmer eller fra Karl Madsens Side var Stemning for den.
Hvis Dr. Poulsen derfor i sit Brev paa denne Sag har angrebet mig for Chicaneri, er han urigtig underrettet.
Jeg vilde dog meget ønske, at Departementschefens diplomatiske Sans kunde finde en Løsning, der tilfredsstillede Dr. Poulsen

thi vel mener jeg ikke, at Fondet har mishandlet Poulsen, tværtimod, langtifra, men han er nu engang en Undtagelse en sjelden og betydelig Aand, en fin Vækst, som man efter min Mening bør gøre Alt for at værne om, selv om han engang imellem faar en Raptus.

Deres ærbødigt hengivne
Francis Beckett