Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1904-01-04

Sender

Carl Jacobsen

Recipient

Vilhelm Dahlerup

Document content

Awaiting summary

Transcription

4-1-4

Kjære Hr. Etatsraad
V. Dahlerup

I den lille Skizze til Epitaphiet paa Pasteursvei har De tegnet Bryststykket paa min Hustrus Buste end det er i Virkeligheden.
Jeg har allerede bestilt Bronce exemplaret efter Busten i Glyptotheket, det vil derfor formodentlig være nødvendigt at hugge Busten i den Skikkelse, men dette kan, da den virkelige Buste er bredere end den tegnede, have nogen Indflydelse

paa Nischens Form,
Jeg glemte, da jeg sidst talte med Dem, at gjøre Dem opmærksom paa min Faders Værk "Væx[t]husene i Universitetets Botaniske Have i Kbhvn." Det bør De gjøre Dem bekjendt med, f.Ex Pl.XII Jernspærenes Beskyttelse med Træ, for ikke at frembringe Dryp.
Hvis De ikke har Adgang til Værket kan De en kort Tid laane mit Exemplar
__
Jeg sendte for to eller tre Aar Siden ved Deres Godhed de nødvendige Tegninger til Piedestalen til hans colossale Buste, den nordligste paa

Hjørnet imellem Søilerne paa Glyptothekets Hovedportal.
Nu skriver han til mig at han i de 2-3 Aar har været saa optaget at han ikke kunde tænke paa denne Buste, men at han nu har i Sinde at tage den for.
Men i Mellemtiden er Rullen med Tegningerne bleven borte og han spørger om jeg kan skaffe ham nye i stedet for de bortblevne. Det er ikke morsomt at lave Copier af saadanne Tegninger, men paa den anden Side var det jo godt nok at faa gjort en

Begyndelse med Opsættelsen af disse Buster paa Facaden.
Vil de sende mig et nyt sæt Tegninger, som jeg da vil sende til Meunier ?

Venlig Hilsen
Deres hengivne
Carl Jacobsen

Facts

PDF
Letter

Danish

Copenhagen
Copenhagen

Glyptotekets arkiv