Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1887-11-22
Sender
Johan Louis Ussing
Recipient
Carl Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Regentsen 22 Nov 1887
Hr Carl Jacobsen
Hermed tilbagesender jeg de Breve, De har været saa god at laane mig. Jeg vedlægger ogsaa et Brev til Kontorchef Asmussen, saaledes som jeg tror at kunne skrive det. Jeg ønsker ikke at skjule nogen Ting for Dem. De kan sende Brevet til ham, om De vil, eller sende mig det tilbage.
Det gjør mig naturligvis meget ondt, at De har givet Helbig Haab om en Udmærkelse, som det ikke er ganske sikkert, at han faar. Naar De nu, som de gjorde i Løbet af vor Samtale, spørger, hvad De nu skal gjøre, da tilkommer det rigtignok ikke mig at give Dem noget Raad, men min Mening skal jeg gjerne sige Dem. Først og fremmest synes jeg, De maa vente til Ministeriet har taget sin Bestemmelse. Skulde
denne falde ud mod Deres Ønske, saa synes jeg De skulde skrive til H., at Sagen var stødt paa Hindringer fra en Side, hvorfra De ikke havde ventet det, og saa derfor foreløbig var stillet i Bero, men at den vilde blive optaget igjen, saasnart Lejlighed gaves. Naar der virkelig foreligger en Tjeneste som H. har vist Danmark, og som man bestemt kan pege paa, skal jeg være meget villig til at gjentage Forslaget.
Med Højagtelse
Deres hengivne
J.L. Ussing