Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1911-02-23

Sender

Carl Jacobsen

Recipient

Rudolph Tegner

Document content

Awaiting summary

Transcription

23-2-11

Hr Rudolph Tegner
Paa Glyptothekets Vegne takker jeg Dem meget for Deres ærede Tilbud, at ville overlade Deres Gruppe Jordbundet som Gave.
Lad mig først sige, at medens jeg, som jeg aabent har sagt Dem i flere af Deres tidligere Arbeider ikke har kunnet forstaae Deres Allegorier eller Symboler, saa er der i dette Værk "Jordbundet" saa klart som muligt og jeg glæder mig meget over Compositionen saa ofte jeg seer den.

Jeg er jo ikke selv kunstnerisk opdraget og tør ikke udtale mig om Anatomiens Correcthed; men jeg kan ikke frigjøre mig for den Følelse, at Udførelsen af Legemet [?] ikke er mønstergyldig.
Gruppen vil heller ikke harmonere med de øvrige Kunstværker i Glyp; om at stille den op i de indre Buer vil der ikke kunne være Tale.
Paa den anden Side troer jeg at Gruppen vilde virke baade decorativt og stemningsfuldt naar den kom paa den rette Plads , og det vilde være mig kjært engang at drøfte dette Spørgsmaal med Dem.

Jeg kunde tænke mig, hvis ikke den kan forblive staaende hvor den nu er, at vi indtil videre stillede den op i den lille Have i Glyp, hvor Sindings "Terra Mater" og Figurerne fra Frihedsstøtten ligeledes har faaet et midlertidigt - men som mig synes fortræffeligt - Opholdssted.
Efter min Mening maa Deres Figur ikke staae i et Museumsrum; men skal netop staae monumentalt i det Frie.
Deres Gruppe er altfor god til at blive forsmaaet og Behandlingen i Communalbestyrelsen har ærgret mig meget.
Det gjælder nu om at finde et Sted, hvor den kan komme til sin Ret.

Deres hengivne
Carl Jacobsen

Facts

PDF
Letter

Danish

Copenhagen
Hellerup

Glyptotekets Arkiv