Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1907-12-02
Sender
Rudolph Tegner
Recipient
Carl Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Hellerup. 2 December 1907.
Hr. Directør
Carl Jacobsen.
Jeg takker Dem for Deres Brev og beklager at det ikke er Dem muligt at komme ud og se min skitse til et Nationalmonument.
Det gør mig ogsaa ondt at De sikkert ikke opfatter Tanken rigtigt i mit Udkast. - Der er ingen Kongekrone (ikke Konges Krone) som Folket
bærer i min Skitse, men en Krone der er Symbolet paa Danmarks Enhed; den Krone som vi alle har vor Del i at bære uden hensyn til Rang eller Stand.
At denne Ide skulle være fornærmelig mod Kongen eller Folket kan jeg med min bedste Villie ikke se. - der gives dog andre Kroner end en Kongekrone - saa vilde Borgerkronen paa Raadhusets spir jo ogsaa være utilladelig.
At rejse et Colossalt Monument efter mit Udkast vil maaske for Tiden være utænkeligt, men ikke desto mindre tror jeg at dersom Folket rejste et saadant Monument vilde det bevidne: at det var
et stolt selvbevist og enigt Folk der havde rejst det.
Deres Ærbødige
Rudolph Tegner
(Digteren, Valdemar Rørdam har i disse Dage sendt mig et Digt efter at have set mit udkast - saafremt det kunde interesserer Dem at læse det vil det være mig en glæde at sende Dem det)