Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1902-12-12
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Rudolph Tegner
Document content
Awaiting summary
Transcription
12-12-2
Kjære Hr. Tegner
Det var med mig en sand Hjertesorg da jeg læste i Avisen, at de var bleven alvorlig syg og maatte reise til et Kuursted.
Jeg ser i Dem en af vort Lands dygtigste Billedhuggere, af dem vi i saa høj grad Trænge til.
Deres Kunst har ikke blot givet gode Løfter, men jo allerede indfriet mange af dem. Jeg har derfor været meget urolig for Dem og begærlig efter at faa at vide, hvorledes
det gik Dem.
Nu da Deres Brev giver mig Deres Adresse, kan jeg ikke lade være med at give mine Følelse Luft og udtale mit oprigtigste Haab om, at De snart maa have overstaaet Sygdommen og komme Dem fuldstændig til glæde for Dem selv og Deres nærmeste for Deres Landsmænd.
Relieffet skal blive bragt til Glyptoteket og opstillet som De ønsker: en à conto Betaling er til Tjeneste naar De siger til.
Modtag endnu en gang, kjære Hr. Tegner mine hjerteligste Ønsker for Deres Helbredelse i det nye Aar.
Deres hengivne
Carl Jacobsen