Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1903-12-08
Sender
Rudolph Tegner
Recipient
Carl Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Paris den 8de December 1903
Hr Dr. phil. Directør
Carl Jacobsen.
Deres to Breve har jeg modtaget og jeg takker Dem for at De skænker mig saa megen Interesse ved at skrive saa langt og saa indgående til mig.
Jeg har altid stræbt efter det uopnåelige, med hensyn til opgavens størrelse og storhed - har altid ringeagtet det som søgte Bifald ved at lefle for Middelmaadigheden - Jeg har altid elsket det grændseløse - foragtet det korecte elsket den bærende Tanke, dersom den fandtes i Kunsten - Jeg staar og
falder paa dette. -
At jeg denne gang havde troet paa Opmuntring (den kan kun komme gennem Handling) er tilgiveligt.
Intet Kunstværk er uangribeligt - mindst det Kunstværk der er skabt i hensynsløs Fortvivlelse. At mit Land ikke vil anerkende mine Arbejders Værdi, er min Sorg; og de Mænds Ansvar bliver tungt, der altid nedtrampe det Opadstræbende.
Jeg takker Dem atter Hr. Jacobsen for Deres Breve, det er mig altid en trøst at De føler varmt for mig og min Kunst.
Deres ærbødige hengivne
Rudolph Tegner
125. Boulevard St. Michel. Paris