Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1920-01-28
Sender
Ny Carlsbergfondet
Recipient
Oscar Matthiesen
Document content
Awaiting summary
Transcription
730 [trykt på siden med maskine]
28/1 20
Hr. Professor Oscar Matthiesen,
Amaliegade 27,
I anledningen af Deres Brev til Direktør Helge Jacobsen af 15. januar 1920 har Ny Carlsbergfondets Direktion paa ny gjort sig bekendt med de gamle Aktstykker vedrørende Sagen med Valkyriefriserne og finder vedblivende ikke, at den har nogen juridisk eller moralsk Forpligtigelse til at betale et arbejde, der ikke er afleveret i Følge kontrakten.
Som vedlagte to afskrifter af breve viser, endte Sagen med, at De absolut ikke vilde godkende Frisen efter at have set den ophængt i den indre Have i Glyptoteket, og med at Fondets Direktion bad Dem i Forening med Kählers firma om at lade foretage - uden yderligere Bekostninger for Fondet - de ændringer og Forbedringer, der maatte til for at skabe et tilfredsstillende Resultat.
Da intet af den efter er sket, saa vidt det er Fondets Direktion bekendt, vil De se, at Direktionen intet har at bebrejde sig. Noget andet er, at man vil kunne ræsonnere, at de som Kunstner er uskyldig i, at Forventningen og den praktiske udførelse ikke svarede til Deres egen Forventninger, og at De med nogens Billighed kan hævde, at Deres arbejde ved Opgavens Løsning paa en vis Maade er færdigt.
Direktionen har derfor besluttet at bringe denne gamle sag ud af Verden og Sende Dem Deres resthonorar med Kr. 1500,-.