Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1905-11-09

Recipient

Carl Jacobsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Ystad 9 Nov / 05

Hr. Brygger Carl Jacobsen!

De ved ikke hvor glad De gjorde mig ved at give mig Lov til at gjøre mit store Billede færdigt hos Dem i den ægyptiske Sal. Modtag min hjærteligste Tak derfor! Herovre i Ystad har vi ganske vist et stort Atelier, men det er så smalt, at jeg har måttet indrette min Blind ramme med Hængsler midt i og bøje Billedet midt over for at få Afstand nok til at se - én Halvdel ad gangen på hele Atelierets Længde. Billedet er nemlig 10 Meter langt. Og da jeg tillige har Sidelys Atelieret er en Teaterfoyer - så rækker lyset kun halft oppå Billedet. Så jeg er virkelig stedt i stor Ateliernød. I to Aar har jeg ligget her over og gjort alle Studier på Stranden efter nøgen Model, og mine Modeller har været de bedste jeg kunne ønske nemlig unge trænede Officerer, der tillige har stillet deres bedste Heste, alle Fuldblod, til min Rådighed for Maleriet. Og nu søger jeg at lave et klassisk Værk over mine Venner her, der rider i Bad ud i den åbne Sø i strålende Sol. Det er til Fuldførelsen af dette at De, Hr. Direktør, låner mig Hus, og for hvilket jeg er Dem uendelig Taknemmelig. Modtag endnu en hjærtelig Tak fra

Deres ærbødige
Oscar Matthiesen

Facts

PDF
Letter

Danish

Ystad
Copenhagen

Glyptotekets arkiv