Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1910-07-11
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Theodor Oppermann
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mandag Aften
11.-7-10
Kjære Hr. Oppermann
Det er virkelig bedrøveligt, nu begynder min Alder at nærme mig til Idioti. For et Par Dage siden fik jeg et Brev tilbage som jeg havde sendt til min Svigersøn Hr. Brinckmann - jeg havde nøiagtigt skrevet Gade og Navn men ikke By eller Land.
Jeg trøstede mig med at det var en almindelig Lapsus. I dag faaer jeg det Brev tilbage som jeg har
skrevet til Dem - men ogsaa glemt at skrive Byen.
Jeg har havt en livlig Correspondance og kan nu glæde mig til at faa alle mine Breve tilbage for paany at sende dem til Adressaten med undskyldende Beklagelse ligesom dette.
Nu kan det selvfølgelig ikke hjælpe at De skriver til London, men et Par ord til det Hotel i
Brux[e]lles hvor De boede (Jeg har Navnet i Bedeker men ikke i Hovedet) vil gjøre mig uhyre Glad.
Her har jeg kjøbt en storartet japansk Broncetiger (1000 f = £ 40)
Barye kan nu bedst gaa hjem og lægge sig !
Jeg kjøbte vist nogle flere japanske Dyr - de er ganske ovenud deilige
Deres hengivne
Carl Jacobsen