1930 april, udateret

Kære Helge Jacobsen! Helst var jeg selv kommet over for at tale med Dem, men da jeg saa tydelig føler hvor lidt ro De har, og hvormegen De tiltrænger, udtrykker jeg mig skriftlig.
Jeg har lige haft besøg af Overlæge Helweg fra Rigshospitalet, en herlig mand. Han kom for at tale med mig om Niels Hansen. Denne har lidt svære skuffelser over at store Plumske bestillinger (man er næsten genert ved at sige det navn) ved katastrofen er gaaet i vasken, en anden dekorativ bestilling hos Wiwel, er heller ikke bleven til noget, saa han er mer end langt nede. Nu satte han sit haab til sin anselige udstilling paa Charlottenborg; men der staar salget iaar fuldkommen

stille hvilket jo ikke tjener til at formin[d]ske hans depression. Han er jo en vældig talentfuld mand, som kan lave glimrende ting, saa jeg synes det er saa sørgelig at han skal lide til den grad under tidens ugunst, fuld til randen som han er af arbeidslyst og planer. Jeg synes De skal vide dette; som Ny Carlsbergfondets formand har en god veninde jo nok lov at hviske det i Deres øre, ikke sandt?
Jeg haaber paa snarlig gensyn
Deres hengivne
Marie Henriques