Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1926-07-05
Sender
Marie Henriques
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære Helge Jacobsen!
Ved at ordne mine papirer inden min forestaaende afreise fra Venezia, finder jeg til min skræk den prisfortegnelse paa de her udstillede Utrilloske billeder, som var anledningen til mit sidste brev til Dem. Quelle distraition. Her er den. Billederne er paa størrelse med Chartre billedet, men som de ser, gaar ingen af priserne op til halvdelen af, hvad Handbert fordrede. Hans priser forekommer mig kanibalske.
Hvad er det med den fødselsdag? jeg har ingen fødselsdag haft.
Jeg har hørt noget om, at Carla Vögg er nervøs og hos Brunnicke. Hvad er nu det Naa det behøver nu kun at være noget forbigaaende, men jeg kunde tænke mig at Deres søster var ængstelig og ked deraf. Det er man jo naar de unge taber humøret. Skriv mig lidt derom og Theodoras adresse (Det var Michala Bentzon (Weis) der hernede fortalte mig derom.
Karl Madsen har været her en uge. Det har været deiligt. Vi var grænseløst optaget af det Tizianske portræt der lod til at være paa trapperne. Er det blevet til noget?
Min adresse bliver nu: Bagni Vecchie Bormio. Alta Valtellina. Italia
Frederik Poulsen var frisk og storartet den dag her i Venedig. Han nød at være kommen tilbage til kultursamfundet igen.
Hjærtelige hilsener
fra Deres heng. Marie Henriques.