1923-07-01

Acqui Prov. di Alessandria Italia
Gr. Hotel des Thermes
1st juli 23

Kære Helge Jacobsen!
Nu bliver der igen tid til brevskrivning. I forgaars ankom jeg hertil over Grenoble og Turin, og De skal være den første, som faar brev mellem den bunke, der i det travle Paris har hobet sig ubesvarede op paa mit bord. Jeg har ligefrem glædet mig til at skrive dette brev, jeg synes, jeg har saa forfærdelig meget at fortælle. Dog allerførst hjærtelig tak for Deres og Deres kones store elskværdighed mod mig i Paris. Jeg syntes, vi havde det saa deilig sammen. Denm eneste feil var at det varede altfor kort, - aldrig har jeg fundet Paris saa vidunderlig som denne gang, den er uudtømmelig rig, man bliver aldrig færdig med at se nyde og lære - og more sig[.] Det var svært at rive sig "løs", men gytjebadene her i Acqui var nødvendige og her sidder jeg nu, ukendelig af moskitostik, dødtræt af varmen og tænker - at man frivillig gaar ind til noget saadant! men lønnen kommer vel efterpaa.
Jeg vil begynde med slutningen og side Dem at jeg er blendet [blindet?] og betaget over museet i Turin, særlig det ægyptiske. Det er den mest udsøgte samling ægyptiske oldsager jeg nogensinde har set. Alene ingeniørens og hans kones grav er mange dagsreiser værd. Ikke at tale om den famøse Ramses statue i Diolit. Der var et kæmpemæssigt polykromt sandstens kongehoved fra det gl. rige, som næsten betog mig endnu mer, ligesom en samling Sekhmet statuer fra d. hellige sø i Karnak var suggestionerende. Har De været der?

Baade museerne (maleri, skulptur) i Grenoble og Turin indeholder mange udmærkede ting, hvad existerer der dog ikke af god gl. kunst, rundt i verden man forbavses. Men tilbage til Paris! Jeg har haft uhyre megen fornøjelse af deres søstre, af dem begge, forskellige som de er. Jeg er ligefrem kommet til at holde af dem. Paula er vel nok den mest kunstforstandige, Teo den mest umiddelbare. De har begge været meget gæstfrie mod mig, og vi har hørt og set en del sammen. Det beste var den russiske chauve souris (som d. blaa fugl) det var en kunstnerisk helhed, en stemning man sent vil glemme, ligesom den russiske ballet. De er naturlige trods de omstøber alt i en kunstnerisk form, jeg tror mindre og mindre paa realisme i kunsten, kunst skal være oversættelse af naturen.- Si[d]ste dag skulle jeg [paa] stor biltur med Ehrensvärds, men naturligvis gik bilen itu, og det blev ved St. Denis. Da gik mineTanker til Dem og le nartres, det er noget andet. Ehrensvärd og jeg var i de græske vaser med Mr Chammonn..., det var højst lærerigt, hvilken samling, og hos Mdm Gustave Dreifuss at se den 13 årh. italienske renais[sance]samling. Ja hvorfor reiste De ogsaa saa hurtig, tænk alt hvad vi kunde have set paa sammen. Hôtel Langun naaede jeg ogsaa at se, det er som dekorationskunst det beste jeg har set, ubetinget, en juvelæske. Mdm de Fontenay var ogsaa stolt ved at vise det frem. Ja, jeg kunde blive ved. Jeg synes, at Bourdelles Generalmonument paa Tuillerisalonen er fremragende, ogsaa en billedhugger, der hedder Bernard, er han klar for Dem ?

Og hjemme? Hvordan staar alt. Poulsen vel hjemkommen - uden at komme til Paris. Zeuthen stadig syg? De aner jo ikke hvor glad jeg vilde blive over et brev.
Jeg synes disse to pariser maaneder har været forfriskende, belærende og uendelig nydelsesrige; jeg synes jeg tager rigere derfra end jeg kom.
Antrillo saa jeg en stor udstilling af, han var udmærket, en nyskaben overfor den parisiske smaagade med sin litteratur af skilte. Og Matisse.
Nu synes jeg virkelig, jeg har en smule berettigelse til at være med i fransk kunst "Nu har de vist nok af mig"! Jeg slutter med en varm tak, som jeg begyndte, jeg glæder mig til gensyn.
Med hjærtelig hilsen til Deres frue og til vennerne i Glyptoteket.
Deres hengivne
Marie Henriques.