1888-02-15

Café de la Regence. Onsdag.

Kjære Jacobsen.

Meissonier maa afgives. Jeg var sammen med Cormon, hos Gérôme for at tale med ham om denne sag. Men han sagde at det ikke blot vilde være unyttigt men endogsaa maaske uheldigt at henvende sig til M. igjen. "De har nemlig gjort en Fejl fra Begyndelsen", sagde han med et lille Smil, "De har ikke valgt Meissonier til President"! Følg

mit Raad og henvend Dem ikke mere til Meissonier i denne Sag - Jeg skal nok sørge for at han udstiller". Efter disse Udtalelser af Gérôme antager jeg at De ogsaa vil give mig Ret i at vi maa lade denne store fugl flyve. Jeg personligt er egentlig ikke saa meget kjed derover. Thi efter hvad her bliver sagt - selv af hans gode Venner - er han hvad vi paa Dansk kalder 'umulig'.
Ellers gaar Sagerne godt igjen. Jeg har været hos Gervex, Roll og flere

andre Kunstnere og veed gjennem Dem at der er almindelig Deltagelse. Men jeg fortsætter imidlertid min Tourné. Af Bastien Lepage har jeg sikret os: "La recolte de pommes de terre"; "le Mendiant", "portrait de mon frère" og maaske endnu et par mindre Ting.
Der kommer mange store Billeder. - Raderingsudstillingen bliver udmærket, tror jeg.
Det vilde have endel Betydning at vide om Corvetten kan tage alle Sagerne, idet det nemlig for enkelte Billeders Vedkommende der nu er paa Udstillinger, vilde være heldigt

at kunne have en endnu senere Frist for Indlevering. Navnlig som sagt for Akvarellernes vedkommende. Ogsaa for flere Billeders Vedkommende som er i Privat Eje.
Jeg har endnu ikke faaet Rum med elektrisk og maa maaske opgive det og gjøre mine Studier ved Dagslys.
Med Hensyn til det paatænkte Portrætbillede er alle de - jeg endnu har talt med - meget villige.
Jeg har gjort de første Skridt med Hensyn til Dolken. Conservatoren ved Louvre x Mr Courjad har erklæret den for fransk Arbejde fra Trediverne, men af en fremragende Kunstner fra den Tid. Han har henvist mig til en Mand som har sær

kjendskab til den Tids Metalkunstnere.- Idag har jeg været hos Moltke, hvor jeg tillige traf Proust. Proust talte om at man vilde nedsætte et slagt Censurkomité. Det tiltaler mig ikke. Jeg fraraadede det. Man maa være lidt forsigtig med Franskmændene. Og har vi engang indbudt til Selskab saa kan vi ikke vise dem bort vi selv har inviteret. Ikke sandt?
Om nogle Dage, naar der er kommet et nogenlunde Antal Anmeldelser, sender Petit Dem en Liste. Men de bedste kommer jo i sidste Øjeblik
Med venligst Hilsen
Deres P. S. Krøyer