Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1888-02-23
Sender
Peder Severin Krøyer
Recipient
Carl Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
23-2-88 Torsdag Aften
Kjære Jacobsen
Ja nu vender jeg snart Næsen hjemad. Jeg har faaet malet Studiet efter Chapu og Gautherin ved elektrisk Lys. Jeg har været hos omtr 30-40 Kunstnere og har opnaaet endel, dog maaske ikke i Forhold til den Tid jeg har anvendt.
Af Anmeldelser kommer der meget faa - i den Henseende har vi intet at gaa ud fra.
Men Proust siger at vi kan været rolige
for at det vil blive en rig og god Udtilling.
Billedhuggerne lader navnlig til at være flinke til at udstille.
Proust har lovet om nogle Dage at sende en Liste over de Ting han foreløbig er sikker paa. Sikkert er det at Folk som Roll, Cazin, Besnard, Gervex, Bonnat, Delaunay, Carolus Duran, Gerome, Meissonier, Béraud, Collere - Bernier, Yon, Pointelin, Binet, Barau, Paul Dubois, Paris de Chavannes ... vil udstille fyldigt og godt.
Forleden Dag fik jeg endelig Photografierne fra Glyptotheket. Jeg gik da strax til Louis Gonse, men faaer først endeligt Svar imorgen - saa spiser jeg Frokost hos ham.
Med Hensyn til det paatænkte Billede af Comitéen da har alle vist sig særdeles velvillige - om det samme vil være Tilfældet naar de endelig faar Bud om at møde for at staa Model - det vil Tiden vise.
I morgen skal jeg til Cain og Frémiet,
Paa Søndag aften antager jeg - rejser jeg til Bryssel for at male Tuxen og kommer vel hjem Torsdag i næste Uge.
Deres hengivne
P.S. Krøyer