1884-12-08

8 December 1884

Kjære Jacobsen!

Vær overbevist om, at jeg ikke ville Skrive dette Brev, hvis jeg ikke saa stækt følte Nødvendigheden af at henvende mig til en Mand, som jeg kunde have Haab om vilde hjælpe mig.
Det som jeg beder Dem om, er at gjøre den Velgjerning fuldt ud, som de beviste mig i Foraaret 1882. Jeg behøver ikke at minde Dem om Situationen. Af Situationen ..., at jeg naturligvis ikke har mindste Ret til at forlange, fordi jeg - Eu..ret som jeg var alle-

rede fandt mig højlig lettet ved det Bidrag som De i Forening med Rosenørn Lehn og Redtz-Thott dengang gav mig, og derfor bad Dem lade være at indsamle mere, da det som De meddelte mig om Deres Indsamlings-Planer, nødvendig maatte være mig absolut imod (Scavenius, Meldahl).
Men Gjæld er nu alligevel Gjæld, og Resten af den, som jeg ikke har kunnet afbetale, plager og truer mig meget, vil endog nødvendiggjøre Forandringer i mit Liv, der ville komme til at gaa ud over det videnskabelige Foretagendes Afslutning, for hvis Skyld Velgjerningen dengang blev mig vist.

Den indlededes med et bestemt Løfte om, at min Gjæld - hvis den ikke var af særlig kvalificeret Natur, hvilket den ikke var - vilde blive betalt.
Den gives da litterære og videnskabelige Mænd, som i Stilhed er bleven hjulpen langt mere. Og nu er Tiden saa umaadelig vanskelig.
Svar venlig paa dette, Kjære Jacobsen!

Deres hengivne
Jul. Lange