1931-01-29

Kære Helge!
Tak for Samtalen igaar!
Jeg skrev til Kammerherreinde Stemann følgende:
... De fremsætter endvidere en Idé, som har "paatvunget" sig Dem, nemlig at Carl Jacobsen har været "Elev" af Deres Fader og at han er af ham bleven paavirket til at sprede Kærlighed til Kunst i Folket. Jeg vil ikke nægte, at denne Tanke bragte mig til at studse.
Carl J. Deres Fader som Kunstner, og han havde den største Respekt for hans Arbejdsdygtighed, han tyede i mange Anliggender til Meldahl som Kunstakademiets Direktør, som Borgerrepræsentant

og somn Indehaver af mange andre Hverv, han var oprigtig taknemmelig for al ydet Hjælp, men paa en Tilknytning til ham af mere indtrængende Art kan jeg - ved at gennemtænke de henrundne Tider ikke faa Øje.
Den Kreds af Arkitekter, som Carl J. knyttede til sig og som stadig saas (tillige med Deres Familie) i hans Hjem, var Dahlerup, Klein og Kampmann. Jeg kan ikke erindre at have set Deres Fader som Gæst paa Ny Carlsberg - hvad han dog naturligvis har været. Naar De, højstærede Frue, opfatter Carl Jacobsens Forhold til Meldahl som en Arv fra Faderen, spørger

jeg mig, om J. C. Jacobsen egentlig var særlig knyttet til Meldahl paa anden Maade end gennem Frederiksborg Slot og dets historiske Museum, dernæst ved J. C. Jacobsens varme Erkendelse af Meldahls Kunstnersind og fremragende administrative Dygtighed.
Sin Løn?? for at sprede Kærlighed til Kunst i Folket havde vel Carl J. i nærmeste Arv efter sin Fader, foruden at den stammede fra hans egen Begejstring for Kunst og hans nationale Følelse. Men det forekommer mig også, at Skulpturen, som Carl J. ganske særlig kæmpede for, netop var den Kunstart, som stod Meldahl fjernest.

Dette er skrevet uden mindste Tanke om at forringe Meldahls store Fortjenester paa mange forskjellige Omraader, men det er et Forsøg paa at retlede en formentlig urigtig Forestilling
....
Hengivent
Joh. Steenstrup

den 27 Januar
1931