1899-11-08

Gl. Carlsberg 8 Novbr 1899

Kjære Helge!
Først en Tak for Dit Brev til min Fødselsdag det var et sødt lille Kort, og tak for Dit romerske Postkort nei det var ikke fra Rom. Gid Du og Din Fader maatte blive fri for den Feber som var saa slem mod Carl da vi i 87 vare i Rom. Ja Du kan tro det blev en sørgelig Reise, jeg gik med Synet af den Døende Kjøre omkring og havde mine Tanker hos ham, Carl og Ottilia vare i Grækenland, mit Hjærte var som det skulde briste. Jeg var den Gang 67 Aar, Jacobsen 75.-
Du er kommen under gunstigere Forhold til Rom, hvis I ere vedblevne at være raske, saa er det jo mageløs at reise med Din Fader som er saa grundig inde i alt hvad Du ser,

Du kan faa Dine Spørgsmaal og Tanker klarede. Ja kjære Helge I Børn leve under ualmindelige gode Forhold, vil I blot altid tænke, at I bør saa meget mere stræbe at arbeide, saa I kan komme til at passe ind i disse ualmindelige Forhold, og skabe Eder en Livsstilling, hvorved I kan blive nyttige Mænd, der kan gavne Fædrelandet, Gud og Eder sælv til Glæde, Thi det er jo Meningen med alle disse Goder og Glæder, Gud give Eder saa rundelig at I maa skaffe Eder Kun[d]skaber til at bruge og benytte disse Goder. Det er saa almindelig at velhavende Forældres Børn ikke blive dygtige til noget, det er saa sørgelig. Jeg haaber at I maa blive energiske Mennesker der ikke

fortabe Eders Tomheder, men vel udvikler Eders Selvkritik og lader eders Dom om andre være mild. I skal bede Gud, at han vil hjelpe Eder til at gaae hans Veie, at han med sin Almagt vil drage Eder til sig, gøre I ikke det saa berede I Eder ingen god Fremtid, thi Ingen kan hjelpe sig selv i Længden. Jo hyppigere Du taler med Din Gud (i Inderlighed maae det være) lykkeligere føler Du Dig og jo mere længes Du efter at forny Din Bøn og Din Tak til Gud for at hans Kjærlighed i mod Eder alle. Ja det meste af dette Brev er jo ligesaa meget til Vagn som til Dig, men da i ere jevnaldrende falder det mig saa naturlig, jeg beskjeftiger mine Tanker saameget med Eder I velsignede rare Børn. Jeg ser ikke saa meget til Theo, og Madsen og Mama, men jeg har inviteret dem og Vagn og Poula til at spise Mortens Gaas

hos mig paa Fredag den 10de.
Det glæder jeg mig til. De ere alle saa rare. Stakkels Ingeborg Kühle nu er hun meget syg siden i Løverdags, det er 3die Aar at hun har været syg, og der er vist næppe noget Haab om at hun nogensinde kan blive rask. det er en vedvarende Sorg. Der er ikke Utolmodighed tilstede hos hende, hun lider dog saa meget. Forældrene ere ogsaa meget tolmodige, og det gjør jo alt lettere. Hils nu Din kjære Fader som Du kjærlig hilses fra Din hengivne Grandmama
Agnes hilser Eder
Laura Jacobsen, Tante Jacobine ligeledes

Jeg kysser Dig paa begge Dine Kinder og paa Din Næsetip. Lykkelig Reise.