Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1906-10-14
Sender
Helge Jacobsen
Recipient
Theodora Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
507 Rindermarkt
Oct. 14de - 06
Kære Theo
Indlagte Brev beder jeg Dig efter Læsning enten opbevare eller tilbagesende.-
Som I rejste Fredag Aften d. 5te rejste jeg Mandag Efterm. efter at have tilbragt nogle virkelig fornøjelige Dage sammen med V & J. Førstnævnte talte jeg en Del
med. V. synes at være ihøj Grad lykkelig, ihvorvel han beklagede ell. rettere paatalte Jo´s Hang til Ekstravagance. Hun er jo en smuk og sød Pige, men trættende ved sit Skvalder. Det er det eneste Ord jeg kan finde approbriat; hun maa skam indskrænke sine Fordringer betydelig, hvis ikke V. kommer til at gøre Gæld
V. sagde selv at han jo nok kunde mærke at Forholdene vare gaaede hende til Hovedet og at mere Beskedenhed vilde virke klædende. Hun bliver ham nok en dygtig og god Hustru idet hun jo kan alt (efter egen Opfattelse). Dette skal ikke være for at barbere hende, men jeg blev ikke saa lidt skuffet ved hende.
Skriv mig nu snart ell. bed P. fortælle mig lidt om Opholdet paa Gl. C. Jeg ved jo at bede om Breve fra Eder er ensbetydende med "no reply whatever"; søg at gøre denne Sentence til Skamme. Hilsen til E. og Tullerne og Dig selv Hjærtesøster
fra Din heng.
Helge