Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1899-09-24
Sender
Ottilia Jacobsen
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
24 Sept 1899
Kære Børn
Idag da jeg ere skildt fra Eder, kære Børn, maa jeg have Lov til at sende Eder hver for sig en hjertelig Tak for al den Glæde I har været mig liden siden Eders første Stund.
Du Theo, kære darling elsker jeg, selv om Du maaske tidt synes at jeg ikke forstaaer Dig tilstrækkelig. Hvad jeg kan have feilet i omgangen med Dig, og hvor mange Forsømmelser jeg har end begaaet i din Opdragelse, ere skeet af Mangel paa Forstand og Klarsyn, ikke af Mangel paa Kærlighed
Mine Sønner, du min krøltop hvis Billede hænger i mit Hjerte, tak for alt hvad du har givet mig af gode
kærlige Følelser. Jeg er lykkelig ved at Du elsker Naturen, Poesi og Musik. Den først nævnte Gave (for det er det fra oven) vil stadig bringe dig nærmere til Gud, som er overalt, og naar dine blaa Øine seer på Stjernerne inden Du kryber i din Seng om Aftenen, saa vil din sidste Tanke være, Tak til ham der skabte dem til vor Glæde. Poesi og Musik gør at man har i Tanken altid noget smukt at tænke over, og reent at fylde sig med.
Du Vagn med dit bløde Hjerte under en tilsyneladende haard Skal, og en blød varm Kind at lægge op til mit [min], Tak for alt det gode Du har givet mig. Dit Retsyn har flere Gange været mig til Hjælp, hvor jeg manglede selv critique og trængte dertil.
Og tilsidst, min lille sidste Paula Pusling, du har været min Øiesten og min Glæde i de Aar som jeg har havt dig. Gid at jeg maa kunne forme dig som jeg bør, at din Selvstændighed ikke maa tage Skade, men at du maa lære at lyde, og beherske dit heftige Sind, saa det ikke behersker dig.
Vær hilset alle sammen, fire store og smaa Darlinger, og vær forvissede om, at mine Kærligste bedste Tanker, ere hos Eder idag
Eders meget ufuldendte som moder, men derfor kærlige Mama
f. v. ...?