Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1897 før 1. maj.
Sender
Ottilia Jacobsen
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kæreste dreng!
Tusind Tak for dit kærlige Brev som det glædede mig meget at modtage.
Dit sorte Toi må være ude hos dig, da det intet Sted findes her i Huset, og du ved, jeg har ikke skjulte Steder; se nu at finde det min kære Helge. At Du skal vente en Uge med at komme hjem, ere vi alle kjede af; Men Papa har lovet Hr Bing at
Du skal faa Lov til at komme der, saa det maa ske denne Gang. Altså Løverdag otte Dage sees vi først.
Jeg er altid villig til at høre på dig, min elskede Dreng, men Du kan selv begribe, at en mand som Papa, tit kan måske synes kort for Hovedet. Papa har meget om øre[r]ne og har tillige følt sig skuffed i sine Forhåbninger med Eder begge to.
Men det er ikke for sent, og når Du, som Du siger, beder
Vor Herre hjælpe Dig, så henvender Du dig på bedste Sted. Husk at Gud er villig til at hjælpe os, men Han forlanger at vi skal selv arbejde med. Sidde med hænderne i Skjødet og sørge må man ikke, men tag fat og brug den Forstand Du har fået af Ham.
Jacobine har været meget syg af Tarmekatarrh, SS gør det ikke længe. Tante Agnes har ogsaa ligget, saa der er syge nok at se til.
Papa har travlt
med at ordne alt til den højtidelige overlevering til Staten af opstillingen ude på Museet. Vagn gør af og til raske tilløb til at tage fat, blot det ikke kun bliver derved.
Du og dine søskende er altid i mine tanker. Vagn gør af og til raske tilløb til at tage fat, blot det ikke kun bliver derved. Theo skal til diner hos Baches og klæder sig på (sort som en ravn).
Paula er kjær. Selv længes jeg efter min Darling Dreng. Måske kommer jeg i næste uge. Kunne du ikke cykle ned til Kogsbølle på Søndag? Knus fra os alle til Dig og fra din heng, trofaste Moder.
Facts
PDFDanish
Brevet må være skrevet umiddelbart inden Glyptotekets åbning 1. maj 1897
Ottilia Jacobsen
Ny Carlsberg
V
Carlsberg arkiv