1894-07-xx

1894? (senere tilføjet med blyant)
Onsdag Kl. 5

Amata!
Endnu kan jeg maaskee naa at sende Dig, min elskede Hustru, en Hilsen inden Du forlader Baden, hvor Vorherre har skjænket Dig – og mig- et saa

godt Haab om Din Reconvalescens. Om Gud vil skal der jo nu ikke være længe tilbage inden Du skal drage ind i vort skjønne Hjem, som

kun venter paa Dig.
Jeg kan nu have Lov til at længes efter Dig – jeg behøver ikke at bekæmpe Længslen.
Og det er nu deiligt at give efter, at længes, naar Ventetiden er nær og den Ventede er Dig!

Reis nu fornuftig hjem at der ikke skal hænde Dig Noget underveis, at Du kan være rask herhjemme, med de Kræfter Vorherre vil give Dig.
Du min elskede Hustru, min Ven, min gode Aand Du min Ottilia!