1905-10-02

Min elskede Carl!
Lad os holde sammen i Liv og Død. Jeg var en dorlig Moder hvis jeg vilde være bange for at sige Dig Sandheden, som Du ikke helt kan faa af andre. Først beder jeg Dig i Guds den almægtiges Navn at betro Dig til ham i det Tilfælde at Du tænker paa at gifte Dig igjen.
En 22 aarig Pige hun kan næppe blive forelsket i en Mand som Alderen har sat sit Præg paa saa kjendelig paa tror Du ikke det er dine penge til hendes flotte Pynt som frister hende. Du kan jo interessere hende at tale med om Kunsten og at hun kan vise Dig at hun ogsaa kan fillosofere, desværre for hende Stakkel hun skal jo være Ateisk. Du kan kjære Carl vist faa meget at sørge over for dine Børns frie Tanker til at vise dem at Du bedaares Selv deraf. Hvorledes kan det stemme med Din Sædeligheds Følelse at holde Stevnemøder med en ung Pige og udsætte hendes Rygte for det værste, man skulde dog værne om den der interesserede en, fordi Du selv er reen kan Du ikke gjøre hvad Du vil, uden at stemples som den hovmodige der finder at han er saa stor en Mattedor der ikke behøver at bryde sig om hvad han gjør. Det er den Ensomhed i disse 2 Aar efter Ottilias Død som har gjort Dig uomgængelig og bitter mod alle Mennesker, det høres jo ved alle Leiligheder, det bedrøver mig og maa kede andre at høre at den Nation man hører til ikke dur i nogen Retning.
Gør mig nu ikke den Sorg at vise Dig med hende som i Musikforeningen ifjor og i Kirken tænk Dig længe om i alle Retninger

inden Du handler. Du skal vide inden Agnes kommer, at vi aldrig har vexlet et Ord om dette sørgelige Tema. Jeg mærkede kun paa hende at hun var bedrøvet. Du kom en Dag og vilde have den tydske Professor med Dig hos mig hvis Wedemann kom, saa sagde Du: saa tager jeg ham selv til Selskab. Saa kom din Husjomfru nogle Dage efter og takkede mig for sin Brudegave, nu spurgte jeg hende om Du havde ... flere til Tydskeren og saa fortalte hun hvem der var. Da jeg nogle Dage efter besøgte Fru Lind blev jeg besvaret hvem den unge Damme var, nu kan Theo og jeg bebrejde hende, at have skjult det for mig, hun var meget bedrøved. Jeg sender Dig dette Brev som Du skrev til mig fra Grækenland. Jeg beder Dig at læg[g]e det ved mit Hjærte naar jeg er kommet i Kiste.
Din bedrøvede
Moder

2 October 1905

Vær nu ikke vred paa mig men besøg mig et Par Gange om Ugen som i Fordums Dage, jeg skal ikke tale om noget andet ind [end] hvad der interesserer os begge. Jeg vil lige saa nødig berøre det omtalte Emne. De sidste 2 Gange Theo har været i Byen har jeg ikke seet hende. Lev saa vel som jeg ønsker Dig at leve.
Din oprigtige Moder som Intet skjuler for Dig.