1900-06-20

Gl. Carlsberg 20 Juni
1900

Kjære Helge!
Du hørte maaske jeg sagde til Eder i Søndagsaften da I gik bort, I skal have en Cigar skjønt det er imod mit Princip at byde Eder Cigarer før i ere Studenter. Derpaa svarte Vagn meget rask, saa faaer Du ikke Fornøielsen af, at give os Cigarer, thi Helge vil heller ikke være Student. Jeg svarte ikke et Ord, thi jeg blev som Lynslagen ved at høre det paa Dine og Dine Forældres Vegne. Det er dog vel ikke Din Meneng at lukke Dig ude fra det gode Selskab, og ude fra jevnaldrende dygtige Kammerater som har en ubeskrivelig god Indflydelse paa hværandre.
Nu gaaer Vagn og klager over at ingen har Tid af hans Kammerater at spille eller tale med ham, det kommer jo af at de ikke har Tid og Lyst til at drive som han gjør.
Naar I ikke kjære Børn vil lægge Eder efter at lære, hvad der hører til for at blive et fornuftigt velunderrettet Menneske, hvis Kundskab er grundet paa Sandhed og Tro, vil I snart mærke at Folk trække sig tilbage fra Eder den slax Mennesker som I kan have Nytte af at tale med som kan belære og befrugte Eders Tanker, thi Smaaesjæle som kun beskjeftiger sig med Skandalehistorier og Kritik dem skal I undgaa.
Men den Lyst til at lære, og vide, den kommer ikke uden at I bede Gud hjælpe Eder dermed.

Arbeid og bed, saa skal du faa,
Hvad til din Tarv Du kan attraa!
Saa siger Gud os i sit Ord,
Den Lov 'er for den ganske' Jord;

Men I maae bede Gud hæve Eders Sjæle op til sig, saa Eders Bøn kan blive Gud en Glæde, thi ellers kan den ikke blive opfyldt, og naar vore Bønner ikke blive opfyldte, maae vi troe, det er fordi der ikke har været Tro, og Varme, og Kjærlighed tilstæde hos os i Bönnen, og den maae daglig gjentages, thi ellers blive vi kun nogle usle, kolde, beregnende, Mennesker. Som jeg skrev den sidste Linnie kom et velsignet rart Brev til mig fra Din Fader, fuld af Tak for hvad jeg i hans Barndom og Manddom har været for ham, han takker mig, for alle de ubetimelige Ønsker som jeg nægtede ham og alle mine gode Raad som jeg ihærdig fik ham til at følge, og han takker mig for min Kjærlighed til hans Børn der altid ytrer sig paa en gavnlig Maade i gode Raad og Tanker for Eder. Det er velsignet for en Moder at faa saadanne Breve, og Gud give I vilde ogsaa fölge mine Raad og begÿnde mere at anstrænge Eder for at komme til at indse hvilke Sorger I vil gjøre os alle som elske Eder hvis I ikke snart lægge de gode Vidnesbyrd for Dagen at I ikke ere dovne Drenge. Din Fader beklager sig smertefuld til mig, han er saa bange for Eders Fremtid. Nu min kjære Helge, forstaae nu, hvad jeg skriver her i dette Brev ikke kommer af et vredt Sind, men af et bedröved, thi jeg elsker jo I Børn som jeg elsker Eders Fader, da han reiste tog han mig i sine Arme og sagde tyst. Jeg beder Gud daglig at han vil give dig en lykkelig Alderdom. Det var deilig for mig at høre. Han har alt fra lille Dreng beskjeftiget sig meget med den treenige Gud.- De ere i dag reiste fra Paris til London og de komme troer han om en halv snes Dage hjem.
Han glæder sig meget over den store Venlighed som de nyde hos Pasteurs og Dubois.
Jeg sender dig mine bedste Ønsker, og Gud mine varmeste Bønner for Din Sjæls.

Din hengivne Grandmama.
Laura Jacobsen