1894-06-03

Wiesbaden 3die Juni 1894

Kjære Helge!
Tak for Dit rare lille Brev, det var mig en Glæde at modtage det. Da var Din Mama bedre da jeg modtog det.Nu er hun saa rask at hun maa komme op imorgen.
Mandag, hun har idag skrevet til Agnes paa et Brevkort, og sagt det; men nu kommer det an paa om hun vil befinde sig saa vel oppe som i Sengen, thi hun har jo saa faae Kræfter. I Sengen har hun ikke saa megen Brug for dem men oppe vil hun savne mere sine Krefter.- Vorherre hjelper os vel fremdeles saa hun kommer rask hjem til Eder; men har i ikke dagligt bedet

til Gud for Eders Forældre før Mamas Sygdom, saa have I nu faaet en Paamindelse om, at I aldrig maae ophøre dermed. I maae aldrig glemme hvor ulykkelige I vilde have været hvis hun var død, hvor fortabte Papa og o I vilde have følt Eder, og hvor tomt og øde dette Huus vilde have været Eder. Nu kan i hjelpe paa Mama ved, at hun kan høre at I ere flittige og lærelystne og opmerksomme i Skolen naar hun hører det er det nu for hende bedre ind [end] nogen Medicin. Derfor læg mærke dertil. Vær ogsaa meget hos Papa, han vil savne Mama saa meget. Hils Bedstemoder mange Gange. Hils Katinka og tak hende meget for hendes rare Brev, som jeg blev saa glad for. Vær saa selv kjære Helge, og Vagn, og Poula hilsede hjertelig fra Eders Grandmama.
Jeg kommer nu snart hjem til Eder om Gud vil. Jeg har det godt, thi jeg er saa glad og taknemmelig ved Mamas Bedring.
Din hengivne Laura Jacobsen

Hilsen til Dig, kjære Helge, til Vagn, Paula, Bedstemoder, Tinka og alle hjemme fra Din hengivne
Tante Berta